Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/175

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

155

Markus-Evangeliet, 1. Kap.

Søn og hans Broder Johannes, ligeledes i Skibet, hvor de bødede deres Garn; og strags kaldte han dem. Og de forlode deres Fader Sebedæos i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

Og de gaa ind i Kapernaum.[1] Og strags paa Hviledagen gik han ind i Synagogen og lærte. Og de vare slagne af Forbavselse over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftkloge[2]. Og der var i deres Synagoge en Mand med en uren Aand[3], og han skreg op og sagde: hvad have vi med dig at gjøre, Jesus af Nasaret! er du kommen for at Ødelægge os? jeg kjender dig, hvem du er, du Guds hellige! Og Jesus truede ham og sagde: ti stille, og far ud af ham! Og den urene Aand sled i ham og raabte med høj Røst og fór ud af ham. Og de bleve alle forfærdede, saa at de kom i Ordskifte indbyrdes og sagde: hvad er dette? en ny Lære med Myndighed[4]! ogsaa de urene Aander byder han, og de lyde ham! Og Rygtet om ham kom strags ud overalt i hele Omegnen i Galilæa.

Og strags, da de vare gaaede ud af Synagogen,[5] gik de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes. Men Simons Svigermoder laa syg af Feber, og strags tale de til ham om hende. Og han traadte til, tog hende ved Haanden og rejste hende op; og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op. Men da det var blevet Aften[6], da Solen gik ned, bragte de alle dem, som lede ilde, og de besatte til ham, og hele Byen var samlet ved Døren. Og han helbredte mange, som lede ilde af mangehaande Syg-

  1. V. 21-28: Jesus helbreder en besat i Kapernaum; smlg. Lk. 4, 31-37.
  2. Jfr. Mt. 7, 29.
  3. Han var besat af en ond Aand; se Mt. 8, 28 Anm.
  4. De følte, at i Jesu Ord aabenbarede sig en helt ny og ukjendt Aandsmagt.
  5. V. 29-39: Helbredelse af Peders Svigermoder og flere; smlg. Mt. 8, 14-17; Lk. 4, 38-44.
  6. Altsaa da Hviledagen (V. 21) var omme.