Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/182

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

162

Markus-Evangeliet, 3. 4. Kap.

Uaandernes Øverste, han uddriver Uaanderne[1]. Og han hidkaldte dem og sagde i Lignelser til dem: hvorledes kan Satan uddrive Satan? Og dersom et Rige er i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa; og dersom et Hus er i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa; og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er bleven splidagtig, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham. Derimod kan ingen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først har bundet den stærke: da kan han udplyndre hans Hus. Sandelig siger jeg eder, alle Synder skulle forlades Menneskebørnene[2], og Bespottelser, ihvor meget de end monne bespotte; men hvo som taler bespottelig mod den Hellig-Aand, har ikke i Evighed Forladelse, men er skyldig i evig Synd[3]. Thi de sagde: han har en uren Aand.

Og hans Brødre og Moder komme,[4] og de stode udenfor og sendte Bud til ham og kaldte ad ham. Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre[5] ere udenfor og søge dig. Og han svarer dem og siger: hvem er min Moder eller mine Brødre? Og han ser sig om paa dem, der sidde trindt omkring ham, og siger: se, det er min Moder og mine Brødre; thi hvo som gjør Guds Vilje, han er min Broder og Søster og Moder.

4de Kapitel.

Og han begyndte atter at lære ved Søen.[6] Og en meget stor Skare samler sig til ham, saa at han maatte gaa i et

  1. Anledningen til denne Beskyldning, se Mt. 12, 22 f.
  2. d. e. Menneskene.
  3. d. e. en saadan Synd, som "bliver" (Joh. 9, 41) i Evighed, uden at kunne faa Forladelse. (Andre læse: skyldig til evig Dom).
  4. V. 31-35: Jesu Moder og Søskende søge Ham; smlg. Mt. 12, 46-50; Lk. 8, 19-21. (Se Anm. til Mt.)
  5. Ordene: og dine Søstre udelades i mange Hskr. (ligesom hos Mt. og Lk.). — At Jesus havde Søstre, se 6, 3.
  6. Kap. 4, 1-34: Jesus taler i Lignelser om Guds Rige; smlg. Mt. 13, 1-52.