Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/187

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

167

Markus-Evangeliet, 5. Kap.

Bjærget var der en stor Hjord Svin, som gik paa Græs. Og de bade ham og sagde: send os ind i Svinene, saa vi maa fare i dem. Og han tilstedte dem det; og de urene Aander fore ud og fore ind i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned af Brinken i Søen, omtrent to tusende i Tal, og druknede i Søen. Og de, som vogtede dem, flyede og fortalte det i Byen og paa Landet; og Folk kom for at se, hvad det var, der var sket. Og de komme til Jesus, og de se den besatte, ham der havde haft Legionen, sidde paaklædt og fornuftig; og de bleve bange. Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene. Og de begyndte at bede ham at gaa bort fra deres Landemærker. Og idet han gik om Bord, bad den, der havde været besat, ham om, at han maatte følge med ham. Og han tillod ham det ikke, men siger til ham: gaa bort til dit Hus, til dine, og fortæl dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og hvorledes han har forbarmet sig over dig[1]. Og han gik bort og begyndte at udraabe i Dekapolis[2], hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

Og da Jesus atter i Skibet var faret over til hin Side,[3] samlede en stor Skare sig om ham; og han var ved Søen. Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jair, og da han ser ham, falder han ham til Fode og beder ham meget og siger: min lille Datter er paa sit yderste; vilde du komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve! Og han gik bort med ham; og en stor Skare

  1. Medens Jesus ellers plejede at forbyde de helbredte at tale derom (se Mt. 8, 4 Anm.), er dette den eneste helbredte, om hvem det meldes, at Jesus udtrykkelig bød ham at fortælle om sin Helbredelse. Grunden hertil maa til Dels søges i Mandens Tro paa Jesus, som viste sig i hans Bøn om at maatte "følge med ham" (som hans Discipel), men sikkert især deri, at han blandt sine Bysbørn skulde være et Vidne om, at Jesus bragte "Forbarmelse" fra Gud, medens de ansaa hans Nærværelse som et Tab (V. 17), for at han saaledes kunde berede dem til at modtage Frelsen.
  2. Se Mt. 4, 25 Anm.
  3. V.21-43: Opvækkelse af Jairs Datter, og Helbredelse af en blodsottig Kvinde; smlg. Mt. 9, 18-26; Lk. 8, 40-56. (Se Anm. til Mt.).