Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/188

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

168

Markus-Evangeliet, 5. Kap.

fulgte ham, og de trængte ham. Og der var en Kvinde, som i tolv Aar havde haft Blodflod, og som havde udstaaet meget af mange Læger og tilsat alt det, hun havde, uden at være bleven hjulpet, men snarere var det blevet værre med hende; hun havde hørt om Jesus og kom nu i Skaren bag fra og rørte ved hans Kappe. Thi hun sagde: dersom jeg ikkun rører ved hans Klæder, bliver jeg frelst. Og strags udtørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var helbredt fra Plagen. Og strags, da Jesus mærkede hos sig selv, at den Kraft var udgangen fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: hvem var det, der rørte ved mine Klæder? Og hans Disciple sagde til ham: du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: hvem rørte ved mig? Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette[1]. Men Kvinden kom frygtende og bævende, da hun vidste, hvad der var sket hende, og hun faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden. Og han sagde til hende: Datter, din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredt for din Plage. Medens han endnu taler, kommer der Bud fra Synagogeforstanderens og siger: din Datter er død; hvi gør du mere Læreren Ulejlighed? Men uden at ænse[2] det Ord, som blev talt, siger Jesus til Synagogeforstanderen: frygt ikke, tro ikkun! Og han tillod ikke nogen at følge med sig uden Peder og Jakob og Johannes, Jakobs Broder. Og da de komme til Synagogeforstanderens Hus, ser han en støjende Hob, og de græd og hylede meget. Og han gaar ind og siger til dem: hvorfor støje og græde I? Barnet er ikke dødt, men sover. Og de udlo ham. Men han driver dem alle ud, og tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere

  1. Naar Jesus spurgte, hvem det var, der rørte ved ham, og saa sig om efter hende (for at møde hendes Blik), har det sikkerlig ikke været, fordi han var uvidende derom, men fordi han vilde nøde Kvinden til at komme frem med sin Bekjendelse, for at hun skulde komme i et personligt Forhold til ham og derved føres til Tro paa ham, medens hun hidtil kun havde haft en Tro om hans Magt.
  2. Uden at ænse (ordret: da han overhørte), saaledes de ældste Vidner: de yngre: da han hørte.