Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/189

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

169

Markus-Evangeliet, 5. 6. Kap.

med og gaar ind, hvor Barnet laa. Og han tager Barnet fat ved Haanden og siger til hende: Talita kumi! hvilket er udlagt: Pigelil, jeg siger dig, staa op! Og strags stod Pigen op og gik omkring — hun var nemlig tolv Aar gammel —; og de bleve strags[1] som ude af sig selv af Forbavselse. Og han paalagde dem meget, at ingen maatte faa dette at vide, og sagde, at der skulde gives hende noget at spise.

6te Kapitel.

Og han gik bort derfra.[2] Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham. Og da det blev Hviledag, begyndte han at lære i Synagogen, og mange vare slagne af Forbavselse ved at høre det og sagde: hvor har dog han dette fra? og hvad er det for en Visdom, som er given ham? og saadanne Kraft-Gjerninger, som ske ved hans Hænder! Er dette ikke Tømmermanden[3], Marias Søn og Broder til Jakob og Joses og Judas og Simon? og ere ikke hans Søstre her hos os? Og de forargedes paa ham. Og Jesus sagde til dem: en Profet er ikke vanæret uden i sit Fædreland og blandt sine Slægtninge og i sit Hus. Og han kunde ikke[4] der gjøre nogen Kraft-Gjerning; kun lagde han Hænderne paa nogle faa syge og helbredte dem. Og han undrede sig over deres Vantro[5].

Og han gik om i Landsbyerne trindt om og lærte.[6] Og

  1. d. e. dette var deres første Følelse ved dette Jærtegn.
  2. Kap. 6, 1-6: Jesus i Nasaret; smlg. Mt. 13, 53-58. (Se Anm. dertil). Medens de fire foregaaende Tildragelser (4, 35—5, 43) viste, at ingen Nød var saa stor, at Jesus jo havde Magt til at overvinde den, saa viser denne Fortælling, at Menneskers Vantro dog kan hindre ham i at bringe Frelse.
  3. Heraf synes at fremgaa, at Jesus selv har drevet Tømmerhaandværket, ligesom Josef; dog er det muligt, at han er kaldt "Tømmermanden", fordi hans "Fader" Josef havde dette Haandværk.
  4. Fordi han ikke kunde gjøre noget, som han vidste var frugtesløst.
  5. Den modsatte Forundring, se Mt. 8, 10.
  6. V. 7-13: Udsendelse af de tolv Apostle; smlg. Mt. 10, 1-42; Lk. 9, 1-6. (Se Anm. til Mt., hvor Jesu Tale meddeles langt udførligere.)