178
Markus-Evangeliet, 8. Kap.
denne Slægt et Tegn[1]. Og han forlod dem, gik atter om Bord og tog bort til hin Side.
Og de havde glemt at tage Brød med[2] og havde ikke mere end ét Brød med sig i Skibet. Og han paalagde dem og sagde: ser til, at I vogte eder for Farisæernes Surdej og Herodes's Surdej[3]. Og de gjorde sig Tanker med hverandre: det er, fordi vi ikke have Brød. Og da han mærkede det, siger han til dem: hvi gjøre I eder Tanker om, at I ikke have Brød? kunne I endnu ikke forstaa, ej heller skjønne? Have I eders Hjærte forstokket? have I Øjne, og se dog ikke, og have I Øren, og høre ikke? Og huske I ikke, dengang jeg brød de fem Brød til de fem Tusende, hvor mange Kurve fulde af Stykker I da toge op? De sige til ham: tolv! Og dengang jeg brød de syv Brød til de fire Tusende, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op? Men de sagde: syv[4]! Og han sagde til dem: forstaa I da ikke endnu?
Og de komme til Betsajda[5][6]. Og man fører en blind til ham og beder ham, at han vilde røre ved ham. Og han tog den blinde ved Haanden og førte ham ud udenfor Byen: og han spyttede paa hans Øjne og lagde Hænderne paa ham[7] og spurgte ham, om han saa noget. Og han slog Øjnene Op og sagde: jeg ser Menneskene; thi jeg ser omvandrende Skikkelser ligesom Træer[8]. Derefter lagde han atter Hænderne paa hans Øjne; og han saa grant og blev karsk igjen og kunde se Alting klart i Frastand[9]. Og han sendte
- ↑ d. e. et saadant udvortes haandgribeligt Tegn, som de kræve.
- ↑ V. 14-21: Advarsel mod Farisæernes Surdej; smlg. Mt. 16, 5-12. (Se Anm. dertil.)
- ↑ Herodes's Surdej, ɔ: den verdslige Nydelsessyge.
- ↑ Se 6, 30 ff.; 8, 1 ff.
- ↑ V. 22-26: Helbredelse af en blind.
- ↑ Betsajda Julias; se 6, 31 Anm.
- ↑ Jfr. 7, 33 Anm.
- ↑ Han saa endnu alt som i en Taage.
- ↑ Der er den Mærkelighed ved dette Tegn, at den blinde ikke blev helbredt paa én Gang, men lidt efter lidt. Maaske vil Jesus derved betegne, at vi først lidt efter lidt kunne faa Indsigt i Guds Riges Hemmeligheder.
