Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/207

187

Markus-Evangeliet, 10. Kap.

Det er lettere for en Kamel at komme igjennem et Naaleøje, end for en rig at komme ind i Guds Rige. Men de bleve overmaade forfærdede og sagde til hverandre: hvem kan da frelses? Jesus saa paa dem og siger: for Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud. Peder begyndte at sige til ham: se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig! Jesus sagde: sandelig siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder^[1] eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld, uden han jo skal faa det hundredfold nu i denne Tid, Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker, under Forfølgelser^[2], og i den kommende Tidsold det evige Liv. Men mange af de første skulle blive blandt de sidste, og af de sidste blandt de første.

Men de vare paa Vejen for at drage op til Jerusalem,^[3] og Jesus gik foran dem, og de^[4] vare forfærdede, men de, som fulgte, vare bange. Og han tog atter de tolv hen til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham: se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de Skriftkloge, og de ville domfælde ham til Døden og overgive ham til Hedningerne, og de ville drive Spot med ham og spytte paa ham og hudstryge og ihjelslaa ham, og tre Dage efter skal han opstaa.

der, at denne Vanskelighed ikke er til Stede for de rige alene, men for alle, som leve her paa Jorden (se V. 26); men V. 25 synes nødvendig at kræve, at disse Ord beholdes.

1. Mange Hskr. tilføje: eller Hustru (efter Lk.).
2. Dette viser, at Jesus ikke taler om en udvortes og timelig Godtgjørelse for det tabte, men om den Rigdom, der findes i Menighedens Kjærligheds-Samfund, om end vore udvortes Kaar ere nok saa trange.
3. V. 32-34: Jesus forudsiger atter sin Død og Opstandelse; smlg. Mt. 20. 17-19; Lk. 18, 31-34.
4. De, ɔ: de tolv; de som fulgte, ɔ: den øvrige Skare af Disciple. Alle vare opfyldte af bange Anelser, især de tolv, fordi de af den Maade, hvorpaa Jesus gik foran dem, for at komme til Jerusalem (vel ogsaa af Jesu Ord 9, 31; jfr. Joh. 11, 16), kunde skjønne, at Afgjørelsens Time var nær.