191
Markus-Evangeliet, 1. Kap.
kræmmernes Stole væltede han, og han tilstedte ikke, at nogen har nogen Ting igjennem Helligdommen[1]. Og han lærte og sagde til dem: er der ikke skrevet: "Mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkene"; men I have gjort det til en Røverkule! Og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde tage ham af Dage; thi de frygtede ham, fordi hele Hoben var slagen af Forbavselse over hans Lære. — Og naar det blev Aften[2], gik han ud udenfor Staden.
Og da de om Morgenen gik forbi,[3][4] saa de, at Figentræet var visnet fra Rode. Og Peder kom det i Hu og siger til ham: Rabbi, se Figentræet, som du forbandede, er visnet. Og Jesus svarede og siger til dem: haver Tro paa Gud[5]! Sandelig siger jeg eder, hvo som siger til dette Bjærg: løft dig op, og kast dig i Havet! og ikke tvivler i sit Hjærte, men tror, at hvad han taler, det sker[6], ham skal det ske. Derfor[7] siger jeg eder, alt hvad I bede og begjære, skulle I tro, at I have faaet[8], saa skal det ske eder. Og naar I staa og bede, saa forlader, om I have noget imod
- ↑ Ingen maatte bruge Templets Forgaard som en Gjenvej.
- ↑ d. e. hver Aften. Sammenhængen med V. 18 tyder paa, at Grunden til, at han tilbragte Nætterne udenfor Jerusalem, var, at han vilde undgaa Øvrighedens Efterstræbelser, indtil hans Time kom.
- ↑ 11, 20—13, 37: Den tredje Dag (Tirsdagen).
- ↑ V. 20-26: Figentræet findes visnet; smlg. Mt. 21, 20-22.
- ↑ Hvad I her med Forbavselse have set, det samme ville I selv kunne gjøre, om I have den faste Tro paa Gud, thi "alle Ting ere mulige for den, som tror" (9, 23), — dog ikke saaledes, at de deraf skulde lære at forbande, men ved Troen og den troende Bøn at overvinde alle Hindringer, naar de gik i Jesu Ærende.
- ↑ Saaledes kan et Menneske kun tale og tro, naar han gaar i Jesu Kristi Ærende og Navn (Mt. 17, 20).
- ↑ Magten til at tale saaledes faa [ ved at bede i Troen, og (V. 25) denne Tro forudsætter nødvendig, at I have tilgivet eders Uvenner.
- ↑ d. e. det er eder allerede givet og er paa Vej til eder; I skulle være ligesaa visse derpaa, som om I alt havde det i Hænde (jfr. 1 Joh. 5, 15). — Mange Hskr. læse: at I faa, en øjensynlig Rettelse, fordi man ikke forstod Jesu Ord.
