197
Markus-Evangeliet, 13. Kap.
ske, men Enden er ikke endda. Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige; der skal være Jordskjælv her og der, og der skal være Hungersnød og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse. Men I[1] giver Agt paa eder selv; thi man skal overgive eder til Raadsforsamlinger, og i Synagoger skulle I piskes, og I skulle stilles for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, til Vidnesbyrd for dem. Og for alle Folkene maa Evangeliet først prædikes. Og naar de føre eder hen og overgive eder, da bekymrer eder ikke forud for, hvad I skulde tale; men hvad som bliver eder givet i samme Time, det skulle I tale; thi det er ikke eder, som tale, men den Hellig-Aand. Og Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle rejse sig imod Forældre og volde dem Døden; og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld. Men hvo som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
Men naar I se Ødelæggelsens Vederstyggelighed staa, hvor den ikke bør (hvo som det læser, give Agt!), da fly til Bjærgene de, som ere i Judæa, og hvo som er paa Taget, stige ikke ned eller gaa ind for at hente noget ud af sit Hus, og hvo som er ude paa Marken, vende ikke tilbage for at hente sin Kappe. Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage. Men beder om, at det ikke maa ske ved Vintertid[2]. Thi i de Dage skal der være en Trængsel, saadan som der ikke har været fra Skabningens Begyndelse, som Gud har skabt, indtil nu, og heller ikke skal vorde. Og dersom Herren ikke havde afkortet de Dage, var intet Kjød blevet frelst; men for de udvalgtes Skyld, som han har udvalgt, har han afkortet de Dage. Og da, dersom nogen siger til eder: se, her er Kristus, eller: se der! saa
- ↑ V. 9 og 11-13 læses hos Mt. 10, 17-22, i Jesu Tale ved Apostlenes Udsendelse (se Anm. dertil). Dog læses V. 13 ogsaa Mt. 24, 9. 13.
- ↑ Det er lærerigt at mærke, at Mk., som skriver for Hedningekristne, forbigaar de Ord "ej heller paa en Hviledag", som læses Mt. 24, 20, fordi hans Læsere ikke uden nøjere historisk Forklaring vilde kunne forstaa den Betydning, som Sabbaten vedblev at have for de Kristne i Jødeland, men ikke havde for Hedningekristne.
