199
Markus-Evangeliet, 14. Kap.
14de Kapitel.
Men det var Paaske og de usyrede Brøds Højtid to Dage efter.[1] Og Ypperstepræsterne og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe ham og ihjelslaa ham. Thi de sagde: ikke paa Højtiden, for at der ikke skal blive Ustyr i Folket. Og da han var i Betania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde med en Alabasterkrukke med ægte meget kostbar Nardussalve, og hun sønderbrød Alabasterkrukken og udgød den paa hans Hoved. Men der var nogle, som harmedes og sagde til hverandre: hvortil er denne Spilde af Salven sket? Denne Salve kunde jo været solgt for over tre hundrede Denarer og givet til de fattige. Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: lader hende være; hvi volde I hende Ulempe? det var en god Gjerning, hun gjorde ved mig. I have jo altid de fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre vel imod dem; men mig have I ikke altid. Hun gjorde, hvad hun kunde[2]; hun salvede forud mit Legeme til Jordefærden. Og sandelig siger jeg eder, hvor som helst Evangeliet, bliver prædiket i hele Verden, skal ogsaa det, som hun gjorde, fortælles til hendes Amindelse. Og Judas Iskarjot, han som var en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at overgive ham til dem. Men de bleve glade, da de hørte det, og lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han i en belejlig Stund kunde forraade ham.[3]
- ↑
IV. Jesu Lidelse, Død og Opstandelse.
(14—16. Kap.)
Kap. 14, 1-11 (den fjerde Dag): Forberedelsen til Jesu Lidelse; smlg. Mt. 26, 1-16. (Se Anm. dertil). — V. 1-2: Raadets Anslag mod Jesu Liv; V. 3-9: Jesus salves til Døden; V. 10-11: Judas sælger sig til at forraade Jesus.
- ↑ Hun viste sin Kjærlighed og Taknemmelighed paa den bedste Maade, som hun formaaede.
- ↑ V. 12-26: Jesus holder Paaskemaaltid og indstifter den hellige Nadver; smlg. Mt. 26, 17-30; Lk. 22, 7-23. (Se Anm. til Mt.) — V. 12-16 foregaar paa den femte Dag (Torsdag, inden Kl. 6 Aften).
