Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/221

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

201

Markus-Evangeliet, 14. Kap.

Rige. Og da de havde sunget Lovsang, gik de ud til Oliebjærget.

Og Jesus siger til dem: I ville alle forarges;[1] thi der er skrevet: "Jeg vil slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes". Men efter at jeg er staaet op, vil jeg gaa forud for eder til Galilæa. Men Peder sagde til ham: om endog alle forarges, skal dog ikke jeg. Og Jesus siger til ham: sandelig siger jeg dig, du vil i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, fornegte mig tre Gange. Men han talede endnu ivrigere: om jeg end skulde dø med dig, skal jeg dog ingenlunde fornegte dig. Og ligesaa sagde de og alle.

Og de komme til en Gaard, hvis Navn var Getsemane,[2] og han siger til sine Disciple: sætter eder her, medens jeg beder. Og han tager Peder og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. Og han gik lidet frem, faldt til Jorden og bad, at den Time, om det var muligt, maatte gaa ham forbi: og han sagde: Abba[3], Fader, Alting er muligt for dig; lad denne Skaal gaa mig forbi; dog ikke hvad jeg, men hvad du vil. Og han kommer og finder dem sovende, og han siger til Peder: Simon, sover du! mægtede du ikke at vaage én Time? Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. Og han gik atter bort og bad og sagde det samme Ord. Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare tyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: sover herefter og hviler eder; det er nok[4]! Timen er kommen;

  1. V. 27-31: Jesus forudsiger Disciplenes Forsagthed og Peders Fornegtelse; smlg. Mt. 26, 31-35; Lk. 22, 31-38 (Joh. 13, 36-38). Se Anm. til Mt.
  2. V. 32-42: Jesu Sjælekamp i Getsemane; smlg. Mt. 26, 36-46; Lk. 22. 39-46. (Se Anm. til Mt.)
  3. Et hebraisk Ord, som betyder: Fader. Mk. har her, som oftere ved betydningsfulde Ord (5, 41; 7, 34; 15, 34) beholdt Jesu Ord i det Tungemaal, hvori han selv talte det; det følgende Fader er at tage som en Oversættelse deraf.
  4. d. e. nu trænger jeg ikke mere til, at I vaage.