Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/222

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

202

Markus-Evangeliet, 14. Kap.

se, Menneskesønnen bliver overgivet i Synderes Hænder. Staar op. lader os gaa; se, han som forraader mig, er nær.

Og strags, medens han endnu taler,[1] kommer Judas Iskarjot, en af de tolv, og med ham en Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de Skriftkloge og de Ældste. Men den, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: den som jeg kysser, ham er det; griber ham og fører ham sikkert bort. Og da han kom, gik han strags hen til ham og siger: Rabbi, Rabbi! og kyssede ham heftigt. Men de lagde Haand paa ham og grebe ham. Men en af dem, som stode hos, drog sit Sværd og slog til Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af. Og Jesus tog til Orde og sagde til dem: I ere udgangne ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig; daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; dog det er, for at Skrifterne skulle opfyldes. Og de forlode ham og flygtede alle. Og en Ungersvend fulgte med ham, med et Linklæde kastet over det nøgne Legeme, og de grebe fat paa ham. Men han slap Linklædet og flygtede nøgen bort.[2]

Og de førte Jesus bort til Ypperstepræsten;[3] og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de Skriftkloge komme sammen til ham. Og Peder fulgte ham i Frastand lige ind i Ypperstepræstens Gaard, og han sad der sammen med Svendene[4] og varmede sig ved Ilden. Men Ypperstepræsterne og hele Raadet søgte Vidnesbyrd imod Jesus for at kunne undlive ham, og de fandt intet; thi mange bare falsk Vidnesbyrd imod ham; og deres Vidnesbyrd stemte ikke overens. Og nogle stode Op og bare falsk Vidnesbyrd imod ham og

  1. V. 43-52: Menneskesønnen overgives i Synderes Hænder; smlg. Mt 26, 47-56; Lk. 22, 47-53; Joh. 18, 1-11. (Se Anm. til Mt.)
  2. Denne Ungersvend har sikkerlig været Markus selv; ellers havde han næppe fortalt denne lille Tildragelse. Hans Moder havde et Hus i Jerusalem (Ap. Gj. 12, 12); det er tænkeligt, at dette har ligget ved den Vej, Jesus blev ført ad, og at Markus er bleven vækket ved Støjen, har kastet et Lagen om sig og er ilet ud, for at se, hvad der var paa Færde.
  3. V. 53-65: Jesus for Ypperstepræsten; smlg. Mt. 26, 57-68; Lk. 22, 54. 63-71. (Se Anm. til Mt.)
  4. Ypperstepræstens eller Raadets Svende, Retstjenerne.