206
Markus-Evangeliet, 15. Kap.
niende Time. Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst: Eloi, Eloi, lama sabaktani! (det er udlagt: min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!) Og nogle af de hosstaaende sagde, da de hørte det: se, det er Elias, han kalder paa. Og en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike, satte den paa et Rør og gav ham at drikke og sagde: bi! lader os se, om Elias kommer at tage ham ned. Men Jesus udstødte et højt Raab og udaandede. Og Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst.
Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, saa, at han udaandede med saadant Raab[1], sagde han: sandelig, dette Menneske var Guds Søn[2]. Men der var ogsaa nogle Kvinder, som i Frastand saa til, iblandt dem var baade Maria Magdalene og Maria Jakob den lilles[3] og Joses' Moder og Salome, hvilke ogsaa havde fulgt ham og tjent ham[4], den Gang han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gaaede op med ham til Jerusalem.
Og da det nu var blevet Aften,[5] og efterdi det var Beredelsesdag, det vil sige Dagen før Hviledagen, kom Josef af Arimatæa, en ansét Raadsherre, som og selv ventede paa Guds Rige, og han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Men Pilatus undrede sig over, at han allerede skulde være død, og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om det var længe siden, han døde. Og da han havde faaet det at vide af Høvedsmanden, skjænkede han Josef Liget. Og denne kjøbte et fint Linklæde og tog ham ned og indsvøbte ham i Linklædet og lagde ham i en
- ↑ Raabet viste, at Jesus ikke var død af Afkræftelse, som ellers de korsfæstede plejede, men at han i sin fulde Kraft overgav sig til Døden. (Nogle af de ældste Hskr. læse: han udaandede saaledes.)
- ↑ Kan ogsaa oversættes: en Guds Søn; se Mt. 27, 54 Anm.
- ↑ Jakob den lille, ɔ: den yngre (til Forskjel fra Jakob Sebedæos' Søn), er den samme, som ellers kaldes Jakob Alfæos' Søn.
- ↑ d. e. underholdt ham af hvad de ejede; se Lk. 8, 3.
- ↑ V. 42-47: Jesu Begravelse; smlg. Mt. 27, 57-61; Lk. 23, 50-56; Joh. 19, 38-42. (Se Anm. til Mt.)
