Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/228

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

208

Markus-Evangeliet, 16. Kap.

Men da han var opstanden,[1][2] aarle paa den første Dag i Ugen, viste han sig først for Maria Magdalene, af hvem han havde uddrevet syv Uaander[3]. Hun gik hen og fortalte det til dem, som havde færdedes med ham, og som sørgede og græd. Og skjønt disse hørte, at han levede og var bleven set af hende, troede de det dog ikke[4]. Men derefter aabenbarede han sig i en anden Skikkelse for to af dem, medens de vare paa Vandring og gik ud paa Landet. Og disse gik hen og fortalte det til de andre; heller ikke dem troede de[5]. Og siden aabenbarede han sig for selve de elleve, medens de sad til Bords[6], og bebrejdede dem deres Vantro og Hjærtens-Haardhed, at de ikke havde troet dem, der havde set ham opstanden.


  1. V. 9-20: Den opstandne Herres Aabenbarelser og Himmelfart. Dette Afsnit læses ikke i flere Hskr., deriblandt de to ældste, som vi have, og flere Kirkefædre i 4de Aarh. skrive, at det i deres Dage manglede i mange Hskr., og at Evangeliet endte med de Ord: "thi de frygtede" (V. 8). Og Stilen i dette Afsnit er kjendelig forskjellig fra det øvrige Evangelium, idet vi her kun have en kort, udtogsvis Fortegnelse, ikke nogen egentlig Fortælling om Herrens Aabenbarelser. Paa den anden Side have Kirkefædre allerede i 2det Aarh. kjendt denne Slutning paa Evangeliet, og det er utænkeligt, at Mk. skulde have villet ende sit Evangelium med V. 8, uden at fortælle noget om Herrens egne Aabenbarelser for Disciplene. Hvorledes det egentlig hænger sammen med Udeladelsen af dette Afsnit, er det ikke nu muligt at sige. Nærmest maa man formode, at Mk. af en eller anden os ukjendt Aarsag (maaske ved Peders Fængsling og Død) er bleven afbrudt, inden han fik sit Evangelium fuldført, og at han senere, da det allerede var kommet ud i Menigheden, har tilføjet denne korte Oversigt over Afslutningen af Jesu Jordeliv.
  2. V. 9-14: Jesu Aabenbarelse for Maria Magdalene (V. 9-11, smlg. Joh. 20, 11-18), for de to, som gik ud paa Landet (V. 12. 13, smlg. Lk. 24, 13-35), og for de elleve (V. 14).
  3. Jfr. Lk. 8, 2.
  4. Smlg. Lk. 24 11.
  5. Lk. 24, 33 f. omtaler ikke denne Tvivl, men at den fandtes hos adskillige af dem, ses af Lk. 24, 37 ff.
  6. Det er næppe muligt at sige, om Mk. hermed sigter til Jesu Aabenbarelse for Apostlene paa 1ste Paaskedag (Lk. 24, 36 ff.; Joh. 20, 19 ff.). eller til den, der fandt Sted 8 Dage efter, Joh. 20, 24 ff. — Disciplenes Vantro og Tvivl overfor Opstandelsen er et øjensynligt Vidnesbyrd om, at denne ikke er en Opdigtelse af dem, men en virkelig Tildragelse.