Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/230

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Lukas og hans Evangelium.

Ifølge Oldkirkens enstemmige Overlevering er det tredje af vore Evangelier skrevet af Lukas, som i mange Aar var Apostelen Pavlus's Ledsager og Medarbejder. Han var oprindelig Læge og af hedensk Byrd (se Kol. 4, 14, hvor han adskilles fra de i V. 10 og 11 nævnte Mænd, som vare "af Omskærelsen"), og han er saaledes den eneste af den hellige Skrifts Forfattere, som ikke hørte til Israels Folk. Kirkehistorikeren Evsebios fortæller, at han var født i Antiokia, altsaa i den By, hvor den første Menighed af Hedningekristne blev stiftet (Ap. Gj. 11, 19 ff.). Han ledsagede Pavlus paa en Del af hans anden og tredje Missionsrejse, samt da han blev ført som Fange til Rom (se Indledningen til Ap. Gj.), og var hos ham baade under hans første og andet Fangenskab (Kol. 4, 14; 2 Tim. 4, ll). Om Lukas's øvrige Liv og om hans Død vide vi intet.

Lukas begynder sit Evangelium med en Fortale (Kap. 1, 1-4), som er stilet til en højtstaaende Mand, Teofilos, og hvori han skriver, at efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om den evangeliske Histories Kjendsgjerninger ("de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os"), saaledes som disse vare mundtlig overleverede fra de første Øjenvidner og Ordets Tjenere, saa havde nu ogsaa han bestemt sig til, efter at have nøje eftersporet alt for fra, at skrive det i Sammenhæng, for at Teofilos derved skulde komme til en fast grundet Erkjendelse af den Undervisning, han havde modtaget, da han blev Kristen. Lukas stiller altsaa her sig selv i det andet Slægtled af Kristne, som ikke havde været Øjenvidner til Frelsens Kjendsgjerninger, men havde deres Oplysning derom fra Øjenvidnerne, og han skriver nærmest til Oplysning for Teofilos, men selvfølgelig ogsaa for de andre Kristne af Hedningeæt, der