Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/231

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

211

kunde trænge til samme Oplysning som han. Om han har nøjere kjendt de "mange", der før ham havde optegnet den evangeliske Historie (eller Dele deraf), kan man ikke bestemt sige, lige saa lidt som, hvem disse vare; ifølge Lukas's Ord havde de ikke været Øjenvidner, saa lidt som han selv, og han kan derfor ikke sigte til Mattæos-Evangeliet, som han ikke synes at have kjendt, og som maaske ikke endnu den Gang var udkommet paa Græsk; men han kunde mulig tale om Markus, der havde sit Evangelium fra Peders Forkyndelse; dog har Markus rimeligvis skrevet senere end Lukas. Men i alle Fald har Lukas ikke brugt de "manges" Fortællinger som sin egentlige Kilde, og de synes ifølge Lukas's Ord at have været mere brudstykkeagtige Optegnelser uden den rette Sammenhæng. I Modsætning hertil har han eftersporet "alt (hele den apostoliske Overlevering) for fra", og skriver det nu "i Sammenhæng". Han vil altsaa begynde "for fra", fra den evangeliske Histories første Begyndelse, og han begynder derfor sin Fortælling tidligere end nogen af de andre Evangelister, nemlig allerede med Bebudelsen af Kristi Forløber Johannes Døbers og af Jesu Fødsel (hvorved Forbindelsen mellem den gamle og ny Pagt er paapeget). Han har endvidere efterforsket "alt" og skriver "alt, hvad Jesus gjorde og lærte" (Ap. Gj. 1, 1), d. e. han vil give en fuldstændig Fremstilling af de historiske Kjendsgjerninger, hvori Jesus af Nasaret i Ord og Gjerninger havde aabenbaret sig som Guds Søn og den af Gud udsendte Verdens Frelser. Lukas skriver ikke, at han vil fortælle alt, hvad han vidste herom, og vi finde ogsaa, at han, ligesom de andre Evangelister, viser hen til Tildragelser, som han ikke nærmere omtaler (f. E. 4, 23; 10, 13), og han forbigaar saadanne Udtalelser af Jesus, som kun have særlig Betydning for Jøder og Jødekristne (saaledes i Bjærgprædiken, 6, 20 ff., alt det, der angik Evangeliets Stilling til Moseloven), ligesom han paa den anden Side i Ap. Gj. 20, 35 meddeler et Udsagn af Jesus, som ikke findes i Evangeliet. Men Lukas-Evangeliet meddeler (især i Afsnittet Kap. 9, 50—18, 14) en stor Mængde Begivenheder o. desl., som ikke findes i noget af de andre Evangelier, saa at det i saa Henseende er det fuldstændigste af Evangelierne.

Og endelig vil Lukas skrive "i Sammenhæng", give en sammenhængende, ordnet Fremstilling af Jesu Frelserliv, for at hans