4
endnu omtr. tusende Haandskrifter af N. T.); men i Afskrifter kan der langt lettere indsnige sig Fejl end i trykte Bøger, saa meget mere som Afskriverne som oftest have været temmelig ukyndige Folk, der gjorde et Haandværk af at afskrive Bøger. Men hertil kommer, at i ældre Tid (indtil 5te Aarh.) skrev man uden Ophold mellem Ordene og uden Skilletegn, hvilket let kunde foranledige Fejllæsninger. Udtalen af det græske Sprog blev i Tidernes Løb en anden end i Oldtiden; dette blev ofte Aarsag til, at Afskriverne hørte fejl, naar Skriftet oplæstes for dem. Ikke sjældent have de rettet Ord og Vendinger, som ansaas for mindre godt Græsk, til mere velklingende. Ofte er en Bemærkning, som fra først af var bleven tilføjet i Randen af et Haandskrift til videre Forklaring, Oplysning e. desl., ved senere Afskrifter ført ind i selve Texten; ligeledes ere ofte i de forskjellige Evangeliers Fortællinger om samme Tildragelse saadanne Træk, som findes i det ene Evangelium, tilføjede i de andre, hvor de oprindelig manglede, eller Ordene ere rettede, saa de kunde lyde ens i alle Evangelierne, o. desl. Saadanne forskjellige Læsemaader ere meget tidlig komne ind i N. Test.; allerede fra det 3dje Aarh. af omtales de jævnlig af Kirkefædrene, og det ligger i Sagens Natur, at jo længere man kommer ned i Middelalderen, des flere fremkommer der. Alle disse Læsemaader ere et af de mange Vidnesbyrd om, at det N. Test., uagtet dets Forfattere vare baarne af den Hellig-Aand, dog har sin menneskelige Side og har haft sin menneskelige Historie ligesom andre Menneskeskrifter, og ligesom selve den kristne Menighed, til hvis Oplysning, Vejledning og Opbyggelse det er skrevet. Men Kristi Menighed har, trods alle menneskelige Vildfarelser og Fald, dog stedse hidtil staaet urokket i sin Grund og skal slaa saaledes til Verdens Ende; og saaledes skal ogsaa dens hellige Skrift staa urokket. De mange Læsemaader anfegte ikke det N. Test.s Grundindhold og den kristne Tro, hvorudaf det er skrevet. I de allerfleste Tilfælde kan man nemlig med fuld Sikkerhed afgjøre, hvilken Læsemaade der er den rette og oprindelige; og hvor dette kan være tvivlsomt, har det næppe noget eneste Sted Betydning for den dybere Mening eller for det kristelige Læreindhold, hvilken Læsemaade der vælges, saa det er aabenbart, at Gud dog stedse har holdt sin Haand over denne Skrift, for at den kunde vedblive
