Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

8

Evangelium, som vi endnu have, og som derfor sikkerlig ogsaa maa have været skrevet (eller oversat) af Mattæos selv. (Hos den jødekristelige Sekt Ebjoniterne fandtes i senere Tid et hebraisk Evangelium, som udgaves for at være af Mattæos, men som uden al Tvivl har været oversat fra Græsk og derhos var forvansket baade ved Udeladelser og Tilsætninger). Men aldeles utvivlsomt er det, at Mattæos har skrevet sit Evangelium for de Kristne af Israel. Dette fremgaar allerede deraf, at han ikke forklarer de jødiske Skikke, som han af og til omtaler, hvilket de andre Evangelister pleje, men han forudsætter, at hans Læsere kjende dem. Og især viser det sig deri, at hans Skildring af Jesu Liv særlig er lagt an paa at vise, at Jesus af Nasaret er den forjættede Messias. At dette er hans Øjemed, udtaler han allerede ved Evangeliets Overskrift eller Titel (Kap. 1, 1): "Jesu Kristi, Davids Søns, Abrahams Søns Historie"; og hele den følgende Historie er en Paavisning af, hvorledes Jesu Jordeliv er Virkeliggjørelse af, hvad der i den gl. Pagts Skrifter var forjættet og varslet om Messias, og hvorledes han derved har opfyldt Loven og Profeterne (5, 17). Denne Skildring fører Mattæos frem til det Punkt, da Jesus ved sin Befaling om Daaben (28, 18 f.) viser sin Menighed Vejen ud af den gamle Pagt over i den ny og fremtræder som den forjættede Frelser-Konge, der har Ejendomsret til Alverdens Folkefærd. Og ved Siden af dette sit Hovedøjemed viser Mattæos hele Evangeliet igjennem, hvorledes Jesus baade i Ord og Gjerning traadte i Modsætning til den farisæiske Aandsretning, som var den raadende i Datidens Israel, og som i Virkeligheden var Utroskab og Uretfærdighed, trods al udvortes Iver for Pagten og Loven, men som derfor ogsaa maatte føre til, at Israel blev forskudt, og at Evangeliets Naade blev vendt til Hedningerne.

Ifølge Kirkefædrenes Vidnesbyrd er Mattæos-Evangeliet det ældste af Evangelierne, og Biskop Irenæos af Lyon († 202) fortæller, at det er skrevet, medens Peder og Pavlus prædikede i Rom. Herefter maatte det i det tidligste være skrevet omkring Aar 63.