Denne side er blevet korrekturlæst
9
Mattæos-Evangeliet.
1ste Kapitel.[1]
Jesu Kristi, Davids Søns, Abrahams Søns Historie[2].
Abraham avlede Isak,[3] og Isak avlede Jakob, og Jakob avlede Juda og hans Brødre, og Juda avlede Peres og Sera med Tamar, og Peres avlede Hesron, og Hesron avlede Ram, og Ram avlede Aminadab, og Aminadab avlede Nahson, og Nahson avlede Salmon, og Salmon avlede Boas med Bahab, og Boas avlede Obed med Rut, og Obed avlede Isaj, og Isaj
- ↑
I. Jesu Byrd og Barndom.
(1—2. Kapitel).
- ↑ Med dette Vers, som er hele Bogens Overskrift (Titel), udtaler Mt., at han vil vise, at den Jesus, hvis Jordeliv han i sit Evangelium skildrer, er Kristus, den forjættede Messias (se V. 16 Anm.), Davids, og gjennem ham Abrahams Søn. Han viser tilbage til disse to Stamfædre, fordi Israels Grund—Forjættelser vare givne til dem, til Abraham om, at "i hans Sæd skulde alle Jordens Slægter velsignes" (1 Mos. 12, 3), til David om, at hans Ætling skulde have det evige Kongedømme og hele Jorden til sit Rige (2 Sam. 7, 12—16; Slm. 2, 8). Evangeliet skal da historisk paavise, at Jesus er Opfylderen af den gamle Pagts Forjættelse og Forventning. — Istf. Historie kan man maaske ogsaa oversætte: Slægtebog (d. e. Slægt-Register; ordret staar der: Byrds Bog). I saa Fald bliver dette Vers kun en Overskrift over de følgende V. 2-17. Men ogsaa i dette Tilfælde udtaler Mt. hermed, at han i sit Evang. vil skildre Jesus som den forjættede Davids og Abrahams Søn; thi Stamtavlen er jo Indledning til den øvrige Bog.
- ↑ V. 2—17: Jesu Slægtregister; smlg. Lk. 3, 23-38 og Anm. dertil. Dette maa ikke tages som et Forsøg paa for de udenfor staaende at bevise, at Jesus var Davids og Abrahams Søn (Ætling), men det skal paavise det for de troende, der kjende den gamle Pagts Historie.
