Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/32

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

12

Mattæos-Evangeliet, 1. 2. Kap.

kalde hans Navn Immanuel" (hvilket er udlagt: Gud med os). Og da Josef var staaet op af Søvne. gjorde han, som Herrens Engel havde budet ham, og tog sin Hustru til sig. Og han kjendte hende ikke, førend hun havde født en Søn[1]; og han kaldte hans Navn Jesus.

2det Kapitel.

Men da Jesus var født i Betlehem i Judæa i Kong Herodes's[2] Dage, se, da kom nogle Vismænd fra Østerland til Jerusalem og sagde: hvor er den nyfødte Jødernes Konge? thi vi have set hans Stjerne i Østen. og vi ere komne for at tilbede ham[3]. Men da Kong Herodes hørte det, opskræmmedes han og hele Jerusalem med ham[4]. Og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og Skriftkloge[5] og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes. Og de sagde til ham: i Betlehem i Judæa; thi saaledes er der skrevet ved Profeten[6]:

  1. Istf. en Søn, som der læses hos de ældste Vidner, læse de fleste senere Haandskr.: sin førstefødte Søn (efter Lk. 2, 7).
  2. Kap. 2, 1-12: Vismændene fra Østerland.
    Herodes "den store", som Aar 40 f. Kr. af Romerne var bleven udnævnt til Konge, var almindelig afskyet af Jøderne baade for sin Grusomhed, og fordi han var en Idumæer (af Esavs Æt). Efter 36 Aars Regering døde han, 4 Aar før vor Tidsregning. (Denne hviler paa en Udregning af Kristi Fødselsaar, som blev gjort i Rom i det 6te Aarhundrede, men som ikke er nøjagtig).
  3. Romerske Historieskrivere fortælle, at paa den Tid var der over hele Østerland udbredt en almindelig Forventning om, at der fra Jødeland skulde udgaa en Hersker over Alverden. De hedenske Vismænd, som sikkerlig have været Stjernetydere, og derfor mulig fra Kaldæa eller Babylon, have delt denne Forventning. Maaske har Østerlændingen Bileams Spaadom om "Stjernen af Jakob" (4 Mos. 24, 17) bidraget til, at de i Stjernen saa et Tegn paa denne Herskers Fødsel.— Istf. tilbede kan man ogsaa overs.: hylde (kaste os ned for ham). Ligeledes i V. 8 og 11.
  4. Herodes forstod strags, at denne Konge maatte være Kristus, den forjættede Herrens Salvede, og han opskræmmedes derved, da han deraf ventede sit Herredømmes Undergang; og den verdsligsindede Hovedstads Indbyggere opskræmmedes ikke mindre ved Udsigten til, at Messias's Komme vilde gjøre Ende paa deres Hei-lighed.
  5. d. e. Medlemmerne af det højeste Raad, "Synedriet"; se 21, 23 Anm.
  6. Mika 5. 1-3. Profetens Ord ere anførte i kort Uddrag.