Johannes og hans Evangelium.
Apostelen Johannes, som efter Oldkirkens enstemmige Overlevering har skrevet vort fjerde Evangelium, var en Søn af Sebedæos og Salome. Hans Fader var Fisker ved Genesaret Sø, og han selv øvede samme Gjerning. Det lader til, at hans Forældre vare ret velstaaende Folk, thi hans Fader havde "Lejesvende" til sin Hjælp (Mk. 1, 20), og hans Moder, der sandsynlig har været Søster til Jesu Moder Maria (se Joh. 19, 25 Anm.), var en af de Kvinder, som underholdt Jesus (og Apostlene) af deres Ejendom (Mk. 15, 40. 41; Lk. 8, 3). Johannes havde fra sin Ungdom af hørt til dem, der "ventede paa Israels Forløsning"; det se vi deraf, at han var bleven Discipel af Johannes Døber; og han var en af de allerførste, som paa Døberens Ord sluttede sig til Jesus (Joh. 1, 35 ff.), ligesom han ogsaa var en af de første, som "forlod alt og fulgte Jesus" (Mt. 4, 21 ff.; Lk. 5, 10 f.). Efter at han var bleven udvalgt til Apostel, udgjorde han tilligemed sin ældre Broder Jakob og Simon Peder den nærmeste Apostelkreds, som ledsagede Jesus ogsaa der, hvor de øvrige ikke toges med (Mt. 17, 1; 26, 37; Mk. 5, 37); men iblandt disse tre stod Johannes personlig og hjærtelig Jesus nærmest; han var "den Discipel, som Jesus elskede", som laa op til hans Bryst ved Paaskemaaltidet, og til hvem Jesus paa Korset betroede Omsorgen for sin Moder (Joh. 13, 23; 19, 26). Efter Jesu Himmelfart blev Johannes i Jødeland, mest i Jerusalem, men hvor længe, vide vi ikke, sandsynlig til henimod Jerusalems Ødelæggelse, og han stod her som en af Menighedens "Piller" (Gal. 2, 9). Sine senere Aar tilbragte han, ifølge Oldkirkens paalidelige Overlevering, i Lilleasien, navnlig i Efesos,
