Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/341

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

321

hvorfra han drog omkring og styrede og ordnede Menighedslivet i de Egne, for hvilke Efesos fra den Tid, da Pavlus havde grundet Menigheden dèr, stod som det aandelige Midtpunkt. I denne Tid blev han for sin Tros Skyld forvist til den øde Ø Patmos i Ægæerhavet (Arkipelagos), enten af Kejser Nero († 68) eller af Domitian (81—96), og her havde han det Syn, som han skildrer i "Aabenbaringen". Han skal være død i Efesos som hundredaarig Olding omtrent Aar 100 e. Kr., æret af Menigheden som en Fader.

Ligesaa lidt som de andre Evangelister nævner Johannes sig selv som Forfatter af det Evangelium, der tillægges ham. Men et mærkeligt Vidnesbyrd for Johannes have vi dog i hans Evangelium deri, at medens der her omtales mange af de andre Apostle og forskjellige Træk af deres Samliv med Jesus, saa nævnes aldrig Johannes ved Navn, lige saa lidt som hans Forældre eller hans Broder, men han omtales som "en anden Discipel", eller "den Discipel, som Jesus elskede"; han har slet ikke villet fremhæve sin egen Person eller noget, som stod i Forbindelse med den. Og i Overensstemmelse hermed nævnes Døberen aldrig med Tilnavnet "Johannes Døber," men kun: "Johannes", ret som der kun var én Mand af det Navn at tale om.

Johannes var af et dybt, indadvendt Sind, og der er næppe nogen af Apostlene, hos hvem Jesu Ord har fundet saa dyb Forstaaelse, som hos ham. Men ved Siden deraf møde vi hos ham en glødende Kjærlighed til Herren og Nidkjærhed for hans Sag. Deri have vi Forklaringen til det Tilnavn "Tordensønnerne", som Jesus gav ham og hans Broder Jakob (Mk. 3, 17); og denne Nidkjærhed kom til Orde, da han og Jakob ønskede at lade Ild falde ned over de ugjæstfri Samaritanere (Lk. 9, 54, jfr. V. 49), ligesom vi møde den i hans høje Alderdom ide Træk, der af Kirkefædrene fortælles om hans Nidkjærhed overfor Kætteren Kerint, med hvem han ikke vilde være under samme Tag (smlg. 2 Joh. 10), og om den vildfarne Yngling, som hans ustandselige Kjærlighed førte tilbage til Menigheden.

Johannes skriver selv om sit Evangeliums Øjemed: "Jesus gjorde ogsaa mange andre Tegn", som ikke ere skrevne i denne Bog; men dette er skrevet, for at I skulle tro, at Jesus er Kristus, Guds Søn, og for at I, naar I tro, skulle have Liv i hans Navn"