Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/342

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

322

(20, 30 f.). Han vil altsaa ikke skrive alt, hvad der var at fortælle om Jesus Kristus, eller hvad han vidste om ham (jfr. 21, 25), men han meddeler et Udvalg af den rige Skat af Minder, han havde om Jesu Jordeliv, for derved at styrke Menigheden i Troen paa, at Jesus er den forjættede Frelser og Guds Søn. Og hermed stemmer, hvad han i Begyndelsen af Evangeliet udtaler som dettes Grund-Emne: "Ordet blev Kjød og boede iblandt os, og vi skuede hans Herlighed, en Herlighed som en enbaaren Søns fra sin Fader, fuld af Naade og Sandhed" (1, 14). Det er det kjødblevne "Ords" Historie og dets Herligheds Aabenbarelse, som Johannes vil skildre. Hvad Anledningen var til, at han forfattede dette Skrift, fortæller han ikke; men af hans 1ste Brev, der sandsynligvis har fulgt med Evangeliet som en Slags Indledning eller Efterskrift, og som ialfald er skrevet omtrent samtidig med Evangeliet, kunne vi se, at der paa den Tid var opstaaet "Modkrister", som negtede, dels at Jesus er Kristus og Guds Søn, dels at "Kristus er kommen i Kjød" (1 Joh. 2, 22 f.; 4, 2 f.), altsaa negtede, at den guddommelige og menneskelige Natur er forenet i ham; det var Begyndelsen til de "gnostiske" Kætterpartier, som Menigheden stadig havde at kæmpe imod i det 2det og 3dje Aarhundrede, og som vi af Pavlus's Breve til Koloss., Timot. og Titus, saavelsom af 2 Ped. Br. kunne se allerede en Menneskealder tidligere havde begyndt at komme op ide asiatiske Menigheder. Der kan ikke være Tvivl om, at det har været et Hovedøjemed for Johannes, i sit Evangelium at give Menigheden en saadan Skildring af Jesu Jordeliv, at den deri maatte have et Værn imod denne falske Lære; og dette stadfæstes ogsaa af de ældste Kirkefædres Vidnesbyrd.

Ved Siden af dette Øjemed har man fra den ældste Tid af ment, at han har villet fuldstændiggjøre de tre første Evangeliers Fortælling. Og saa meget er aldeles klart, at Johannes forudsætter, at hans Læsere vare vel kjendte med denne, hvad enten de have kjendt den udaf mundtlig Forkyndelse, eller, hvad der er langt troligere, at et eller flere af de første Evangelier allerede den Gang have været udbredte og læste i Menighederne. Derfor omtaler Johannes ikke Jesu Fødsel, Daab, Fristelse o. m., men vi møde i hans Evangelium mange Hentydninger baade til disse og andre Tildragelser, som vilde være uforstaaelige for Læsere, der ikke kjendte