323
Jesu Historie andensteds fra (se 1, 14. 19. 33; 3, 24; 6, 67; 7, 1; 18, 3. 24 o. a.). Og naar undtages Jesu Lidelses,Døds og Opstandelses Historie, er der kun ganske faa Tildragelser, som Johannes har tilfælles med de første Evangelier (6, 1-21; 12, 1-19). Thi disse skildre egentlig kun Jesu Virksomhed i Galilæa; hans Gjerning i Jerusalem tale de kun om fra den sidste Paaskefest, da han led og døde. Dog fremgaar det ogsaa af dem, at Jesus ofte og forgjæves havde virket i Jerusalem; derom vidner Jesu Ord: "Jerusalem, Jerusalem, hvor ofte har jeg villet indsamle dine Børn, ligervis som en Høne indsamler sine Kyllinger under Vingerne; og I vilde ikke" (Mt. 23, 37; Lk. 13, 34); men de fortælle ikke videre herom. Dette gjør derimod Johannes; man kunde betegne hans Evangelium som den historiske Udførelse og Godtgjørelse af dette Ord, idet han fornemmelig fortæller om Jesu Ophold i Jerusalem paa de forskjellige Højtider, og om hvorledes han dèr, under Jødernes stadig voksende Modstand, i Ord og Gjerning aabenbarede sig som Guds Søn og den forjættede Frelser; derimod fortæller han kun ganske faa Tildragelser fra Jesu Virksomhed i Galilæa.
Iøvrigt falder Joh. Ev. i omtrent de samme to Hoveddele, som de andre Evangelier. Efter en Indledning (1, 1-18), hvori vises, hvem Han er, som Evangeliet handler om, skildres først (1, 19—12, 50) Jesu Frelser-Levned, hvilken Skildring ligesom i de første Evangelier begynder med Johannes Døber; og dernæst (13, 1—21, 25) Fuldendelsen af Jesu Frelserværk gjennem Døden og Opstandelsen. Men ligesom den Historie, Johannes fortæller, tjener til Udfyldning af de første Evangelier, saaledes ogsaa de Udtalelser af Jesus, som han meddeler. Hos hine dreje Jesu Ord sig især om Guds Rige, dets Grundlæggelse, Udvikling og Fuldendelse, samt om Betingelserne for at komme derind og være deri, medens Sønnens Forhold til Faderen (Mt. 11, 27; Mk. 1, 1) forudsættes som kjendt for de troende som Baggrunden for hele Forkyndelsen; men Johannes fremdrager særlig saadanne Udtalelser af Jesus, hvori han vidner om sig selv og om sit Forhold til Faderen, og hvoraf det fremgaar, at kun ved Troen paa hans Ord og paa hans Person kan Mennesket blive frelst til at faa det evige Liv, som er kommet til Jorden i ham. Indholdet af Evangeliet stadfæster i alle Maader det, som Johannes udtaler som sit Øjemed med at skrive det.
