Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/37

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

17

Mattæos-Evangeliet, 3. Kap.

vendelse; men han, som kommer efter mig, er stærkere end jeg, han hvis Sko jeg ikke er værdig til at bære: han skal døbe eder med den Hellig-Aand og Ild[1]. Han har sin Kasteskovl i sin Haand, og han skal gjennemrense sin Lo, og han skal samle sin Hvede i Laden, men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild[2].

Da kommer Jesus fra Galilæa til Jordan til Johannes for at døbes af ham.[3] Men Johannes vilde formene ham det og sagde: jeg har behov at døbes af dig; og du kommer til mig[4]! Men Jesus svarede og sagde til ham: tilsted det nu; thi saaledes sømmer det sig for os at opfylde al Retfærdighed[5]. Da tilsteder han ham det. Og da Jesus var bleven døbt, steg han strags op af Vandet; og se, Himlene aabnedes for ham, og han saa Guds Aand fare ned ret som en Due og komme over ham. Og se, der kom en Røst fra Himlene, som sagde: dette er min Søn den elskede, i hvem jeg har Velbehag[6].

  1. Guds Kjærligheds Ild, som udgløder Synden af Hjærtet (Lk. 12, 49).
  2. Kristus skal holde Dom (gjøre Skilsmisse mellem gode og onde), fordi han er Høstens Herre, der saar den gode Sæd i Hjærterne, idet han døber os (jfr. 13, 37-43).
  3. V. 13-17: Jesu Daab; smlg. Mk. 1. 9-11; Luk. 3, 21. 22.
  4. d. e. jeg trænger til at døbes med den Daab, som du skal bringe, men du trænger ikke til Omvendelsens Daab. At Johannes vidste, at Jesus var Messias, kan der ikke tvivles om, da han var i Slægt med ham (Lk. 1. 36) og utvivlsomt af sin Moder har hørt, at Marias Søn var den "Herre" (Lk. 1, 43), hvis Vej han skulde berede. Se Joh. 1, 33 Anm.
  5. Skjønt din Vægring i sig selv kunde synes grundet, maa du dog nu tilstede det, thi nu skal Guds Retfærdigheds Krav opfyldes af os: af dig, derved at du døber mig, af mig, derved at jeg lader mig døbe. Ved sin Daab gik Jesus nemlig ind under deres Vilkaar, som trænge til Omvendelse, og blev "det Guds Lam, som bar Verdens Synd"; men dette var Betingelsen for, at han kunde fyldestgjøre Guds Retfærdighed for os (2 Kor. 5, 21) og blive den gode Hyrde, som efter Guds Vilje satte Livet til for Faarene.
  6. Da Jesus saaledes havde givet sig ind under Synden (som skiller fra Gud), fik han strags Tilsagnet om Faderens Velbehag, og om at hans Sønne-Samfund med Faderen dog stod uryggelig fast (jfr. 17, 5).