Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/38

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Mattæos-Evangeliet, 4. Kap.

4de Kapitel.

Da blev Jesus af Aanden ført op i Ørken for at fristes af Djævelen[1][2]. Og da han havde fastet i fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider. Og Fristeren gik til ham[3] og sagde: er du Guds Søn, da sig, at disse Stene skulle vorde Brød[4]. Men han svarede og sagde: der er skrevet[5]: "Mennesket skal ikke leve af Brød alene, men af hvert Ord, som udgaar gjennem Guds Mund." Da tager Djævelen ham med til den hellige Stad[6] og stiller ham paa Helligdommens Tinde[7], og siger til ham: er du Guds Søn, da styrt dig ned;

  1. Kap. 4, I-II: Jesu Fristelse; smlg. Mk. 1, 12. 13; Lk. 4, 1-13.
  2. Ved Fristelsen blev Jesus i Ensomhed beredt til den Tjenergjerning, han ved sin Daab havde paataget sig, og til den Kamp, som den vilde føre med sig. — Han blev ført op (fra den lavtliggende Jordandal) i Ørken af aanden; det var altsaa ikke en vilkaarlig eller tilfældig Vandring, men en Lydigheds-Gjerning; thi kun da kan man føres af den Hellig-Aand, naar man lader Selvraadigheden fare og lyder Gud i den af ham betroede Tjeneste.
  3. Heri ligger ikke, at Djævelen først da begyndte at friste Jesus, men de tre omtalte Fristelser vare de sidste, og med dem afsluttedes denne Fristelse. (Af Mk. 1, 13 og Lk. 4, 2 ses, at Jesus blev fristet hele Tiden i Ørken.) De tre Fristelser gaa alle ud paa at lokke ham til at søge sit eget, "gjøre sig selv til Behag" (Rom. 15,3), og slippe sin Tjener- og Frelser-Gjerning. Kampen gjaldt altsaa om os, om det faldne Menneske, ligesom senere i hele Jesu offentlige Liv, og især i hans sidste Lidelse.
  4. Denne Fristelse gik ud paa, at han skulde bruge sin Sønnemagt til sit eget Bedste (jfr. 27, 40), medens han i Tjenerskikkelsen kun maatte bruge den til Menneskenes Frelse og til Faderens Ære.
  5. 5 Mos. 8, 3. Israel skulde i Ørken lære, at om de end manglede det sædvanlige Brød, kunde Gud dog med et Ord holde dem i Live, naar de kun lydig fastholdt hans Ord. Saaledes vilde Jesus, som den sande "Herrens Tjener", kun holde sig til Guds Ord (3, 17) og den ham derved givne Tjeneste, og deri søge sit Liv og sin Styrke (jfr. Joh. 4, 34). Mærk: Jesus skulde i Lydighed under Loven opfylde den og derved opfylde Israels Bestemmelse; i ham se vi det sande Israel, som det skulde være. Dette har Jesus her for Øje; alle hans Svar paa Djævelens Fristelser vise, at han her i Ørken gjennemlevede Israels Vandring i Ørken.
  6. d. e. Jerusalem; se 27, 53; Es. 48, 2.
  7. I N. Tests Sprogbrug gjøres der stadig Forskjel mellem "Templet" (paa Græsk: Naos), ɔ: selve Tempelhuset, hvortil kun Præsterne havde