Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/39

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

19

Mattæos-Evangeliet, 4. Kap.

thi der er skrevet[1]: "Han skal give sine Engle Befaling om dig, og paa Hænder skulle de bære dig, for at du ikke skal støde din Fod paa Sten." Jesus sagde til ham: der er atter skrevet[2]: "Du maa ikke friste Herren din Gud." Atter tager Djævelen ham med til et saare højt Bjærg, og viser ham alle Verdensrigerne[3] og deres Herlighed og siger til ham: alt dette vil jeg give dig, dersom du falder ned og tilbeder mig. Da siger Jesus til ham: gaa bort, Satan, thi der er skrevet[4]: "Herren din Gud skal du tilbede og dyrke ham alene." Da forlader Djævelen ham, og se, Engle kom og tjente ham[5].

Men da Jesus havde hørt, at Johannes var bleven givet i Fjendevold[6][7], drog han sig tilbage til Galilæa. Og han for-

    Adgang, og "Helligdommen" (Græsk: Hieron), som tillige omfattede alle Forgaardene med deres Buegange og Bygninger til Forsamlinger og andet Brug, hvortil Folket havde Adgang. Da her staar Helligdommens (ikke: Templets) Tinde, menes der vist et fremragende Punkt paa en af de Bygninger, der omgav Templet; man har gjættet paa et Højdepunkt af "Salomons Buegang" (Joh. 10, 23), hvorfra man saa ned i Josafats Dal som i et svimlende Dyb.

  1. Slm. 91, 11. 12. Med denne Forjættelse til Guds tro og lydige Folk vil Djævelen lokke Jesus til at bruge sin Sønnemagt til sin egen Forherligelse (jfr. Farisæernes Begjæring om et Tegn fra Himlen, 12, 38; 16, 1).
  2. 5 Mos. 6, 16; d. e. du maa ikke selvraadig sætte Guds Magt paa Prøve.
  3. Maa ikke forstaas om alle Riger over hele Jorden, men om de store Verdensriger, som i Tiden havde været og endnu vare, og som Kristi Rige skulde afløse (se Dan. 2, 36 ff.; 7, 2 ff.). Djævelen vil lokke Jesus til at tage sit Verdensherredømme som et "Rige af denne Verden" ligesom disse, uden Lidelse, men ogsaa uden Frelse for Mennesket, og derfor paa Betingelse af, at han hylder Djævelen som "denne Verdens Fyrste".
  4. 5 Mos. 6, 13.
  5. Tjente ham, med Føde (ligesom Elias, 1 Kong. 19, 5 ff.).
  6. III. Jesu offentlige Virksomhed i Galilæa.
    (Kap. 4, 12—18, 35).

    V. 12-17: Indledning; smlg. Mk. 1, 14. 15; Lk. 4, 14. 15.

  7. Se 14, 3 ff. Jesus havde tilbragt næsten hele Tiden efter sin Daab i Judæa (se Joh. 1, 35—3, 36). Naar han nu drog til Galilæa (se Joh. 4, 1-3), var det ikke for at undgaa Døberens Skjæbne, thi i Galilæa var