Denne side er blevet korrekturlæst
23
Mattæos-Evangeliet, 5. Kap.
forfølger eder og med Løgn siger allehaande ondt om eder for min Skyld; glæder og fryder eder, thi eders Løn er stor i Himlene; thi saaledes forfulgte man Profeterne, som vare før eder.
I ere Jordens Salt[1][2]. Men dersom Saltet mister sin Kraft[3], hvormed skal det da saltes? Det duer ikke længer til andet end at kastes ud og nedtrædes af Mennesker. I ere Verdens Lys[4]. En Stad kan ikke være skjult, naar den ligger paa et Bjærg[5]; heller ikke tænder man en Lampe og sætter den under en Skjæppe, men paa en Stage[6], saa skinner den for alle, som ere i Huset. Lader eders Lys saaledes[7] skinne for
- ↑ V. 13-16 fremsætter Themaet for hele Bjærgprædiken (hvilket dernæst udføres i det enkelte i 5, 17—7, 12). Det var den almindelige Forventning hos Jøderne, at Messias skulde komme med et Sejrens og Herlighedens Rige; de fleste ventede det i jordisk Højhed, hvor alle Folkefærd maatte bøje sig for Israel, andre mere aandeligt, som en Tilstand, hvor de, friede fra ydre og indre Fjender, kunde tjene Gud uden Frygt og Trængsel (Lk. 1, 74 f.). I Modsætning hertil har Jesus allerede V. 10-12 sagt sine Disciple, at de maa være belavede paa Haan og Forfølgelse, og nu siger han dem, at de skulle leve i en Verden, hvor de Opløsende Kræfter og Mørket ere til Stede i fuld Virksomhed; men de maa ikke derfor drage sig tilbage fra den, men skulle leve i den som Jordens Salt og Verdens Lys. (Her i Bjærgpr. er ikke Tale om den kristelige Forkyndelse, men kun om det kristelige Levned).
- ↑ Jorden, ɔ: det jordiske Menneskeliv (jfr. Joh. 3, 31); i dette ere paa Grund af Synden, Forraadnelsens Kræfter, Løgnen og Selviskheden, i fuld Virksomhed; men de Kristne skulle være Saltet, der modvirker Opløsningen, ved at leve som Guds Børn i Sandhed og Kjærlighed.
- ↑ Saltet mister sin Kraft, naar Guds Børn "skikke sig lige med Verden" (Rom. 12, 2; 2 Kor. 6, 14 ff.).
- ↑ Verden, ɔ: den faldne, "verdslige" Menneskeslægt (Joh. 3, 16); i den skulle I være Lys, ved at føre eders Levned for Guds Aasyn som hans Børn og som Lysets Børn (se Fil. 2, 15; Ef. 5, 8), saa at Mennesker derved kunne ledes fra deres Liv i Verden, uden Gud, hen til ham (1 Ped. 2, 12).
- ↑ Den sande Kristendom maa give sig tilkjende i de Kristnes Levned.
- ↑ Det Lys, som I have modtaget (og selv ere blevne) i Gud Faders Naade, er ikke bestemt for eders egen snævre Kreds alene, men for alle. (Oldtidens Lamper vare en aflang Beholder til Olie, med en Hank i den ene Ende, og en Tud i den anden, ud af hvilken Vægen stak frem. Naar man skulde arbejde ved en Lampe, satte man den paa en Stage).
- ↑ Saaledes, som Lampen paa Stagen.
Trængselen er eder et Pant paa, at I ere hans tro Tjenere, ligesom fordum Profeterne.
