Indledning til Apostlenes Gjerninger.
Denne Bog er skreven af Evangelisten Lukas som en Fortsættelse af hans Evangelium og til Oplysning for den samme Teofilos, for hvem han skrev Evangeliet. Det udtaler han i de Ord, hvormed Bogen begynder: "Den første Bog forfattede jeg, Teofilos, om alt det, som Jesus begyndte baade at gjøre og at lære indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet Apostlene, som han havde udvalgt, deres Hverv ved den Hellig-Aand". Eftersætningen, som skulde have gjort Rede for, hvad han dernæst vil fortælle i "den anden Bog" (Afdeling), som han nu begynder at skrive, har Lukas ikke ligefremt udtalt; den indeholdes i hele den følgende Bog; men den maatte lyde omtrent saaledes: men denne anden Bog skal fortælle, hvad den til Himlen optagne Jesus vedblev at gjøre og lære ved sine udvalgte Apostle, idet disse udførte det Hverv, han havde givet dem. Bogen skildrer nemlig, hvorledes Evangeliet, og dermed Jesu Kristi Rige, udbredtes fra Jerusalem, den gamle Pagts Hovedstad, hvor Frelsen var bleven fuldbragt ved Jesu Død og Opstandelse, og hvor den kristne Menighed paa Pinsedagen var født til Verden, lige til Rom, den hedenske Verdens Hovedstad og Midtpunkt, alt efter Jesu Afskedsord til Apostlene: "I skulle være mine Vidner baade i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og indtil Jordens yderste Ende" (Ap. Gj. 1, 8). Og dette er ikke alene taget i geografisk Betydning, som en Skildring af Evangeliets udvortes Udbredelse; men Lukas lægger særlig Vægt paa at vise, hvorledes Evangeliet vendtes fra Israel til Hedningerne. Saaledes gik det udvalgte Folk glip af
