Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/45

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

25

Mattæos-Evangeliet, 5. Kap.

Skriftkloges[1] og Farisæernes, komme I slet ikke ind i Himmeriget[2].

I have hørt,[3] at der er sagt til de gamle[4]: "Du maa ikke myrde; men hvo som myrder, skal være hjemfalden til Dommen." Men jeg siger til eder[5], at hver den, som bliver vred paa sin Broder uden Aarsag, skal være hjemfalden til Dommen[6], og hvo som siger til sin Broder: Raka! skal være

    blive Guds Børn, maa lægge sig for Dagen i et Levned, som overgaar de Skriftkloges og Farisæernes (hvilke havde nok i at være udvortes retfærdige for Mennesker). Guds Naade skal virke, at vi opfylde Guds Vilje af Hjærtet; jfr. Tit. 2, 11-14.

  1. De Skriftkloge (kaldes ogsaa "de Lovkyndige") vare de lærde, som gave sig af med at granske og forklare den hellige Skrift, især Loven.
  2. Selv om vi ere Rigets Børn, maa vi dog her paa Jorden stedse paa ny ved daglig Omvendelse komme ind i Himmeriget; thi vi ere kun i Himmeriget, for saa vidt som Gud regerer vort Hjærte, hersker i vor Vilje saaledes, at vi ville, hvad han vil.
  3. I V. 21-48 viser Jesus i Exempler, hentede dels fra de ti Bud, dels fra den øvrige Lov, hvad Slags "gode Gjerninger" (V. 16, = "Retfærdigheds Frugter", Fil. 1, 11) Guds Børn skulle stræbe efter, for at kunne staa som Verdens Lys. Han skildrer her de Kristnes "Fuldkommenhed" (V. 48), deres sædelige Ideal. Ved at sætte sit: "Jeg siger til eder" overfor Lovens Bud, fremtræder Jesus ikke som Lovens Fortolker, men som dens "Opfylder", idet han udtaler den Guds-Tanke, som ligger til Grund for Moselovens udvortes og begrænsede Bud. Denne er med ét Ord: I skulle føre eders Levned for eders himmelske Faders Aasyn i selvfornegtende Kjærlighed. V. 21-26: I skulle bevise Kjærlighed uforskyldt ved ikke at vredes og ved at tilgive (ligesom I have modtaget eders Faders Naade uforskyldt). V. 27-32: værer kyske af Hjærtet, og værer rede til at ofre alt for ej at gaa glip af Guds Rige. V. 33-37: udtaler eders Forsikringer som Guds Børn, der leve for hans Aasyn. V. 38-42: værer rede til at lide for Guds Riges Skyld. V. 43-47: viser Kjærlighed mod Guds Riges Fjender, saa I gjøre andre samme Skjel, som er gjort eder.
  4. d. e. hvad der er sagt til Forfædrene, have I hørt saaledes (af de Skriftkloge); se 2 Mos. 20, 13; 3 Mos. 24, 17.
  5. V. 22: naar du er vred paa din Broder; V. 23-24: naar han er vred paa dig; V. 25-26: naar I begge ere vrede.
  6. Allerede Vreden mod din Broder (som er fælles med dig om Guds Naade) er strafskyldig. — Ordene uden Aarsag udelades i nogle af de ældste Haandskrifter.