Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/451

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

431

Del af den ikke-kristne Verden, Jøderne og Hedningerne ("Omskærelsen og de uomskaarne"; se Gal. 2, 7. 8). Imidlertid maatte man efter Lukas's egne Ord snarere kalde Bogen: den himmelfarne Jesu Kristi Gjerninger ved sine Apostle. Det er ej alene i Fortalen (1, 1. 2), at han betegner den saaledes, men han viser ogsaa hele Fortællingen igjennem, hvorledes det var den himmelfarne Jesus Kristus, der styrede sin Menighed saaledes, som det i Bogen fortælles. Det var ham, der paa Pinsedagen sendte den Hellig-Aand og derefter gav Menigheden Vækst (2, 33. 47); ham som omvendte Pavlus og dygtiggjorde ham til hans Gjerning (9, 4 ff.); ham som ved de medfølgende Tegn stadfæstede Apostlenes Prædiken (3, 16; 9, 34; 14, 3 o. a.), og som underfuldt udfriede dem af deres Farer (5, 19; 12, 17); ham som styrede deres Veje (10, 9 ff.; 13, 2; 16, 6-10; 22, 18), og som styrkede dem til deres Hverv (11, 21; 18, 9; 23, 11). Hele Bogen er med ét Ord en historisk Godtgjørelse af, at den himmelfarne Jesus Kristus er med sin Menighed alle Dage.

Fortællingen begynder med en historisk Indledning (1ste Kap.), hvori der fortælles om Jesu Himmelfart og om Disciplene i Jerusalem indtil Pinsedagen; og den falder dernæst i to Hovedafsnit: 1) 2—12te Kap. handler om Evangeliet i Palæstina og navnlig om Ap. Peders Virksomhed her. Dette Afsnit ender med Fortællingen om, hvorledes Peder blev af Herren vidunderlig friet fra den ham af Kong Agrippa og det jødiske Folk (12, 11) tiltænkte Død og derefter forlod Jerusalem. Hermed er den apostoliske Prædiken i Jødeland til Ende. 2) I 13—28de Kap. fortælles om Evangeliets Udbredelse i den græsk-romerske Hedningeverden, især ved Ap. Pavlus, indtil han kom fangen til Rom, hvor han dog ogsaa i sit Fangenskab kunde prædike uhindret, og hvor Jøderne ogsaa, ligesaa vel som anden Steds, stødte Evangeliet fra sig. — Hele denne Fortælling omfatter et Tidsrum af omtrent 34 Aar (fra Aar 30—64. — Bogen slutter med disse Ord: "Pavlus blev [i Rom] to hele Aar i sin egen lejede Bolig, og han tog imod alle dem, der besøgte ham, idet han prædikede Guds Rige og lærte om Herren Jesus Kristus med al Frimodighed, uhindret" (28, 30. 31). Denne kortfattede Slutning er alt, hvad der fortælles om Pavlus's Virksomhed blandt Hedningerne i Rom, og den er saa meget mere paafaldende i Sammenligning med den