432
Udførlighed, hvormed der fortælles om hans Fangenskab i Kæsarea og Rejse til Rom (23—28 Kap.). Grunden hertil kan man ikke med Sikkerhed forklare; men man har gjættet paa, at Lukas skulde have haft i Sinde at fortsætte Ap. Gj. og Menighedens Historie med en "tredje Bog", som da ogsaa skulde have omhandlet Pavlus's senere Historie (hans Udfrielse af Fangenskabet, og derpaa følgende fjerde Rejse, til Spanien, Asien og Grækenland, og hans Martyrdød), men at han ikke havde faaet denne Bog skreven, hvad enten nu Døden eller andre Grunde havde hindret ham deri. Nærmere ligger det dog at antage, at Teofilos, hvem Lukas har tilskrevet Bogen, selv har kjendt, hvad der havde tildraget sig under Pavlus's Ophold i Rom; han har maaske den Gang boet i Rom eller i Italien. Og da Lukas ikke omtaler, hvad der blev Udgangen af Pavlus's toaarige Fangenskab i Rom, er det sandsynligt, at han har skrevet Bogen mod Enden af dette, d. e. i Aaret 64; thi efter alt, hvad man kan skjønne, maa Pavlus være kommen til Rom i Foraaret 62.
Der kan ikke være Tvivl om, at hvad Lukas skriver om sit Evangelium, at han "nøje har eftersporet alt", hvad der hørte til for at skrive en nøjagtig Historie (Lk. 1, 3), at dette ogsaa gjælder om Ap. Gj. Og under sit Ophold i Jerusalem, hvorhen han kom i Følge med Pavlus (21, 17), havde han god Lejlighed til at lære den jødekristne Menigheds Historie (saavel som den evangeliske Historie) at kjende, medens han under sit Samvær med Pavlus, hvem han ledsagede paa en Del af hans 2den og 3dje Rejse, har kunnet faa alt at vide, hvad der vedkom dennes Liv og Virksomhed, for saa vidt han ikke selv havde været Øjenvidne dertil. Hvor han har været dette, fortæller han i første Person ("vi"); se 16, 10-17; 20, 5—21, 18; 27, 1—28, 16.
