Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/46

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

26

Mattæos-Evangeliet, 5. Kap.

skyldig for Raadet, og hvo som siger: du Daare! skal være skyldig til Helvedes Ild[1]. Dersom du altsaa er ved at frembære din Gave paa Alteret[2], og du der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig, saa lad din Gave blive der foran Alteret, og gaa først hen og forlig dig med din Broder, og kom saa og frembær din Gave. Vær snart velvillig mod din Modpart, medens du er med ham paa Vejen, for at ikke Modparten skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren overgive dig til Tjeneren, og du blive kastet i Fængsel[3]. Sandelig siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, før end du har betalt den sidste Hvid. I have hørt, at der er sagt[4]: "Du maa ikke bedrive Hor." Men jeg siger til eder, at hver den, som ser paa en Kvinde for at begjære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjærte. Men[5] om dit højre Øje forarger dig, saa riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at ét af dine Lemmer gaar tabt, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. Og om din højre Haand forarger dig, saa hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at et af dine Lemmer gaar tabt, end at hele dit Legeme kommer i

  1. Raka, ɔ: du tomme! Usling! Raadet, ɔ: Synedriet, Jødeines højeste Domstol. Daare, ɔ: Gudsfornegter, som staar udenfor Pagten med Gud (se Slm. 14, 1). — Du hjemfalder til den Dom, som du ved din Vrede fælder over din Broder (jfr. 7, 2).
  2. Jesu Disciple frembar den Gang ligesaa vel som de øvrige Jøder deres Gaver (ɔ: Ofre) i Templet. Men Offeret er som den legemliggjorte Bøn (Slm. 141, 2); derfor gjælder dette Jesu Ord for os, naar vi ville bede til Gud (jfr. Mk. 11, 25).
  3. Den Kristen, som ikke vil tilgive, hjemfalder til Guds Dom, aldeles uanset, om han for Menneskers Dom kunde have Ret (jfr. 18, 32 ff.). Den Synd, hvorved Næstens Vrede er bleven vakt, lignes her ved en Gjæld, om hvilken der føres Retstrætte.
  4. 2 Mos. 20, 14.
  5. Det vil ikke væredig let at undgaa denne onde Begjæring; men intet Offer, ingen Selvfornegtelse maa være dig for dyr, for at undgaa, hvad der kan forarge dig (give dig Anledning til Fald). Du vilde opofre dit Øje eller din Haand for at redde dit Liv; saa maa du ej heller betænke dig paa at give Afkald paa det kjæreste Syn og den umisteligste Virksomhed paa Jorden, heller end at gaa fortabt. Øje og Haand er Billede paa det, man ser med sit Øje og virker med sin Haand. Jfr. Mt. 18, 8. 9.