Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/48

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

28

Mattæos-Evangeliet, 5. Kap.

dig paa din højre Kind, vend ham ogsaa den anden til; og den, som vil gaa i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham ogsaa faa Kappen[1]; og den, som tvinger dig til at gaa én Mil, gaa to Mil med ham. Giv den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil laane af dig. I have hørt, at der er sagt[2]: "Du skal elske din Næste og hade din Fjende." Men jeg siger til eder: elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gjører vel mod dem, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder[3], for at I maa vorde Børn af eders Fader[4], som er i Himlene; thi han lader sin Sol gaa op over onde og gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Dersom I nemlig elske dem, som elske eder[5], hvad Løn have I da?

    man i det borgerlige Liv maa overlade til Øvrigheden at skaffe Ret, saaledes maa vi heller ikke tage os selv til Rette for den Uret, der gjøres os, fordi vi ere Kristne, ved at sætte ondt imod ondt, men skulle overvinde "det onde med det gode" (Rom. 12, 21) og overlade til vor Herre i Himlen at føre vor Sag. Dette vises i tre Exempler, med Hensyn til Ære (V. 39), Gods (V. 40) og Kræfter (V. 41).

  1. Kjortelen, et Klædningsstykke omtrent som en Skjorte (af Uld eller Linned), der naaede til lidt under Knæerne og holdtes sammen ved et Bælte om Livet. Kappen, et firkantet Stykke Tøj (en Plaid), som hængtes over Skuldrene ovenpaa Kjortelen.
  2. 3 Mos. 19, 18. Ordene og hade din Fjende (der kan ogsaa oversættes: saa kan du hade din Fjende), findes ikke i Gl. Test., men er et Tillæg af de Skriftkloge, formodentlig udledet af Ord som 5 Mos. 15, 3; 23, 20 (7, 2; 23, 3-6); idet man forklarede Næste om en Landsmand, saa blev "de fremmede" (Hedningerne) Fjender.
  3. Ordene: velsigner dem, som forbande eder, gjører vel mod dem, som hade eder, og senere: krænke eder og, lindes ikke hos flere af de ældste Vidner. De ere maaske tilføjede efter Lk. 6, 27. — Jesus taler her om Forfølgelsen for hans Skyld. Hvorledes der skal bedes for saadanne Fjender, ses af Stefans Exempel, Ap. Gj. 7, 60.
  4. d. e. for at det maa kjendes, at I ere hans Børn (jfr. Joh. 15, 8), ved at I vise Kjærlighed uforskyldt, ligesom han, idet han af sin Naade har antaget eder som sine Børn.
  5. Hvis I, ligesom Farisæerne, kun vise Kjærlighed mod dem, af hvem I selv modtage Kjærlighed, saa gjøre I jo kun det samme som enhver Tolder og Hedning; det kan derfor aldrig vise, at I ere Guds Børn, ej heller lede Mennesker til at prise ham (5, 16).