30
Mattæos-Evangeliet, 6. Kap.
Fader, som ser i Løndom[1], lønne dig aabenbart[2]. Og naar I bede, skulle I ikke være som Øjenskalkene; thi de holde af at staa og bede i Synagogerne og paa Gadehjørnerne, for at de kunne vise sig for Mennesker. Sandelig siger jeg eder, de have optaget deres Løn. Men du, naar du beder, da gaa ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed saa til din Fader, som er i Løndom; saa skal din Fader, som ser i Løndom, lønne dig aabenbart. Og naar I bede, skulle I ikke lade Munden løbe ligesom Hedningerne[3]; de mene nemlig, at de ville blive bønhørte, naar de bruge mange Ord. I maa altsaa ikke ligne dem; thi eders Fader ved, hvad I have behov, førend I bede ham[4]. Saaledes skulle da I bede[5]: Vor Fader, du som er i Himlene! dit Navn vorde helliget; dit Rige komme; din Vilje ske, som i Himlen, saa og paa Jorden; giv os i Dag vort daglige Brød; og forlad os vor Skyld, som og vi forlade[6] vore Skyldnere; og led os ikke ind i Fristelse, men fri os fra det onde[7]. Thi[8] dersom I forlade Mennesker deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader ogsaa forlade eder; men dersom 1 ikke forlade Mennesker deres Overtrædelser, vil heller ikke eders Fader forlade eders Over-
- ↑ I Løndom, hvor intet Menneske kan se det.
- ↑ Ordet aabenbart udelades i flere gamle Haandskrifter, ligeledes i V. 6.
- ↑ Det er det tomme Ordgyderi, Jesus advarer imod, ikke imod den vedholdende Bøn (jfr. Lk. 6, 12; 18, 1 ff.), ej heller imod at gjentage den samme Bøn, om den ikke strags bliver hørt (se 26, 39-44; 2 Kor. 12,8).
- ↑ Vi behøve ikke lange Forklaringer for at oplyse Gud om, hvad vi trænge til; han kjender vor Trang, førend vi selv.
- ↑ Den samme Bøn i en kortere Skikkelse læses i en anden Sammenhæng Lk. 11, 2-4.
- ↑ Nogle af de ældste Haandskrifter læse: have forladt.
- ↑ Man kunde ogsaa overs.: fra den Onde (Djævelen). Men af 2 Tim. 4, 18 synes at fremgaa, at Ap. Pavlus har forstaaet denne Bøn om Udfrielsen fra "det onde". — I de fleste yngre Haandskrifter tilføjes: thi dit er Riget (d. e. Kongedømmet) og Magten og Æren i Evighed, Amen. Men disse Ord findes ikke hos de ældste Vidner; de ere uden Tvivl tilføjede efter den kirkelige Brug af Bønnen.
- ↑ Thi indfører Begrundelsen af den 5te Bøn (V. 12): med mindre I tilgive Mennesker, kunne I ikke faa den daglige Syndsforladelse, som I deri bede om, altsaa heller ikke beholde den Syndsforladelse og Retfærdighed, som I fik, da I bleve Guds Børn (jfr. 18, 34 f.).
