Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/51

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

31

Mattæos-Evangeliet, 6. Kap.

trædelser. Og naar I faste, skulle I ikke gaa med mørkt Aasyn ligesom Øjenskalkene; thi de fordreje deres Ansigter, for at de kunne vise sig for Mennesker som fastende. Sandelig siger jeg eder, de have Optaget deres Løn. Naar derimod du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt[1], for at du ikke skal vise dig for Mennesker som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; saa skal din Fader, som ser i Løndom, lønne dig[2].

Samler eder ikke Skatte paa Jorden,[3] hvor Møl og Rust fortærer, og hvor Tyve bryde ind og stjæle; men samler eder Skatte i Himlen[4], hvor hverken Møl eller Rust fortærer, og hvor Tyve ikke bryde ind eller stjæle; thi hvor din Skat er, der vil og dit Hjærte være. Øjet[5] er Legemets Lampe: dersom da dit Øje er rent vil hele dit Legeme være lyst; men

  1. d. e. skik dig ligesom ellers i dit daglige Liv.
  2. Kun paa den sto1e Forsoningsdag var det befalet Israel at faste (3 Mos. 16, 29 ff.); men ved mange andre Lejligheder fastede enten hele Folket eller de enkelte, som et Udtryk for Selvfornegtelse for Guds Skyld, og dermed ogsaa for Ydmygelse og Sorg over Synden (se Domm. 20, 26; 2 Sam. 12, 16; Es. 58, 3 ff.; Sak. 7, 3 ff. o. a.). Farisæerne havde vedtaget som fast Skik at faste to Dage om Ugen (se Lk. 18, 12). Jesus paalægger ikke sine Disciple at faste, men siger, at naar de gjøre det, skal det være en Sag mellem Gud og dem alene.
  3. V. 19—34: Eders Livs højeste Maal skal være eders himmelske Faders Velbehag og hans Rige. Dette udføres i V. 19-23 med Hensyn til Rigdommen, V. 24-34 med Hensyn til de jordiske Fornødenheder.
  4. Et Menneskes Skat (Rigdom) er det, hvori han søger sit Livs Glæde Vor Rigdom i Himlen er vor himmelske Faders Naade og Velbehag. Naar vi søge denne Rigdom, bliver vort Hjærte hjemme i Himmerige (V. 21) og bliver dèr saaledes oplyst, at vi kunne være "Verdens Lys", medens vi blive helt uskikkede dertil, dersom det jordiske er vort Øjemed (V. 22-23).
  5. V. 22-23 (jfr. Lk. 11, 34 ff.) er en Billedtale: ligesom det rene og klare Øje kan optage Dagens Lys i sig og derved bliver i Stand til at lyse for Legemet til alle dets Gjerninger, saaledes kan og vort Hjærte optage Lyset fra Gud (Naaden og Sandheden i Kristus), saa at vi have "Lyset i os", og da kunne vi være "Verdens Lys". Men hvis dette Lys i de Kristne er Mørke (er udslukt, fordi de tragte efter det jordiske, og deres Kristendom er en blot Kundskab), hvor stort er da ikke Mørket! det er langt dybere, end om Lyset aldrig havde skinnet for dem (jfr. 5, 13; 2 Ped. 2, 20 f.).