Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/52

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

32

Mattæos-Evangeliet, 6. Kap.

dersom dit Øje er ondt[1], vil hele dit Legeme være mørkt. Hvis altsaa Lyset i dig er Mørke, hvor stort er da ikke Mørket! Ingen kan være Tjener for to Herrer; thi enten vil han hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kunne ikke være Guds og Mammons Tjenere[2]. Derfor[3] siger jeg til eder: bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle faa at spise, og hvad I skulle faa at drikke, ej heller for eders Legeme, hvad I skulle klæde eder med. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne[4]? Ser paa Himlens Fugle, de saa ikke, høste ikke heller, sanke ej heller i Lader; dog føder eders himmelske Fader dem; ere I ikke meget mere værd end de[5]? og hvem af eder kan ved Bekymring lægge én Alen til sin Vækst[6]? Og hvi bekymre I eder for Klæder? Agter paa Markens Liljer, hvorledes de vokse; de arbejde ikke, spinde ikke heller; men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. Men naar Gud saaledes klæder Græsset paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende? Værer derfor ikke bekymrede, saa I sige: hvad skulle vi faa at spise? eller: hvad skulle vi faa at drikke? eller: hvad skulle vi klæde os

  1. Ondt ɔ: sygt, blindt (fordi det kun ser paa sit eget; jfr. 20. 15).
  2. Thi Gud kræver, at hans Tjenere skulle "samle Skatte i Himlen"; men Mammon (Rigdom, Vinding) kræver det stik modsatte af sine Tjenere, af dem der leve for den, nemlig at de skulle "samle Skatte paa Jorden" (jfr. Lk. 16, 13).
  3. Derfor, fordi I ikke kunne dele eders Hjærter mellem Gud og Mammon, derfor maa I ikke bekymre eder; thi Bekymringerne passe sig ikke for Guds Børn, men kun for dem, der leve for det jordiske (som Hedningerne, V. 32). — V. 25-34, smlg. Lk. 12. 22-31.
  4. Naar Gud har givet eder det større, Livet og Legemet, skulde han saa ikke give eder det mindre, hvad der er fornødent for Liv og Legem?
  5. Thi I ere hans Børn, og eder har han givet Evne til baade at saa og høste; skulde han saa ikke give eder Føden som Frugt af eders Arbejde?
  6. d. e. og desuden kunne I slet intet udrette med eders Bekymringer. — Istf. Vækst kan der ogsaa oversættes: Alder (ɔ: I kunne ikke ved Bekymring forlænge eders Levetid). Meningen bliver den samme.