Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/53

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

33

Mattæos—Evangeliet, 6. 7. Kap.

med? det er jo alle disse Ting, Hedningerne attraa[1]. Thi eders himmelske Fader véd, at I trænge til alle disse Ting. Men søger først[2] Guds Rige og hans Retfærdighed[3], saa skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift. Bekymrer eder altsaa ikke for i Morgen, thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv; hver Dag har nok i sin Plage.

7de Kapitel.

Dømmer ikke[4][5], for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes, og med hvad Maal I maale, skal eder tilmaales[6]. Og hvi ser du Skjæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje lægger du ikke Mærke til[7]! Eller hvor kan du sige til din Broder: lad mig drage Skjæven ud af dit Øje! og se, Bjælken er i dit eget Øje. Du Øjenskalk, drag først Bjælken ud af dit Øje,

  1. Hedningerne ere som de vildfarne Sønner, der vandre deres egne Veje borte fra Fædrelandet, i det fremmede Land (Lk. 15, 13), hvor de maa sørge for sig selv.
  2. Naar I kunne stole paa, at eders himmelske Fader véd og vil give eder, hvad I have behov af det timelige, saa maa I først og fremmest stræbe efter altid at høre hjemme i hans Rige, ved at være retfærdige for ham, saa at I have hans Naade og Velbehag ("eders Skat i Himlen", V. 20); I maa ikke sætte det timelige som det første og nøjes med Retfærdighed for Mennesker, som Farisæerne (5, 20).
  3. Hos nogle af de ældste Vidner læses: hans Rige og Retfærdighed.
  4. Kap. 7, 1—12: De Kristnes Forhold til andre Mennesker, især dem, der staa udenfor.
  5. V. 1-5: Advarsel mod at dømme. — De Kristne skulle ikke bruge Naades-Lyset, som de have modtaget, til at dømme Mennesker, men til at omgaas saaledes med og iblandt dem, at de kunne blive Vejvisere for dem hen til Faderen, 5, 16 (jfr. Joh. 3, 17).
  6. Her tales ej alene om Guds Dom, men (se Lk. 6, 38) tillige om Menneskers Dom: naar vi sætte os til Doms over Mennesker, overgive vi os til en ubarmhjærtig Dom fra deres Side og afskære os derved fra at blive "Saltet og Lyset" for dem.
  7. Bjælken er vor egen Synd overfor Gud, saadan som vi kan (eller burde kunne) se den, baade Efterladelse og Overtrædelse; Skjæven er den andens Synd, saadan som vi kunne se den (Forholdet er det samme som mellem de 10,000 Talenter og de 100 Denarer i Lignelsen, 18, 24. 28)