Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

34

Mattæos-Evangeliet, 7. Kap.

og da skal du kunne se grandt[1] til at drage Skjæven ud af din Broders Øje. Giver ikke det hellige til Hunde, kaster ej heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder[2]. Beder[3], saa skal der gives eder; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal der lukkes op for eder. Thi hver den, som beder, han faar[4], og den, som søger, finder, og for den, som banker, skal der lukkes op. Eller er der vel blandt eder noget Menneske, som vil fly sin Søn en Sten, naar han beder ham om et Brød? og mon han vil fly ham en Slange, dersom han beder om en Fisk? Naar altsaa I, onde som I ere, vide at give gode Gaver til eders Børn[5], hvor meget mere vil da eders Fader, som er i Himlene, give hvad godt er, til dem, der bede ham! Altsaa[6], alt hvad som helst I ville, at Mennesker skulle gjøre mod eder, saaledes[7]

  1. Se først til, at du selv er frigjort fra din egen Synd, at du virkelig har alle dine Synders Forladelse; da bliver du grandsynet, klarøjet nok til at hjælpe din Broder.
  2. V. 6 = Dog er der Mennesker, som ere saa skamløst frække (Hunde) og saa dyrisk kjødelige (Svin), som i den Grad sætte en Ære i deres Skjændsel, at det hellige, som I have, og eders Perler (d. e. eders Naadesamfund med Faderen og Livsytringerne deraf) vilde blive traadte i Skarnet, om I havde noget med dem at gjøre; holder eder borte fra saadanne. — Hvad Jesus her siger om de Kristnes Levned, det samme siger han med Hensyn til Forkyndelsen, 10. 14.
  3. V. 7-11: Formaning til Bøn (smlg. Lk. 11, 9-13). Ved at bede faa I Klarhed over, hvor I ikke maa dømme (V. 1-5), og hvor I skulle dømme (V. 6), og overhovedet Kraft til at omgaas som Lysets Børn i Verden.
  4. Ethvert Menneske, som beder, vil gjøre den Erfaring, at Gud kan og vil bønhøre; hvor meget mere da I, som ere Guds Børn.
  5. Faderligheden hos Mennesker er en virkelig, om end fordunklet Afglans af Guds Faderlighed (jfr. Ef. 3, 15), og det uagtet de ere onde. ɔ: uagtet de i deres Egenkjærlighed paa saa mange Maader gjøre hinanden Fortræd.
  6. V. 12 sammenfatter alt, hvad der fra 5, 17 af er talt om vort Forhold til Mennesker (dem, der "staa udenfor"), for hvem vi skulle "lade vort Lys skinne".
  7. Jesus siger ikke: "det skulle I gjøre", men: saaledes, paa den Maade og med det Sindelag skulle I forholde eder, d. e. "du skal elske din Næste som dig selv". 22, 39 f.