Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/59

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

39

Mattæos—Evangeliet, 8. Kap.

Haand; og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op. Men da det var blevet Aften[1], bragte de mange besatte til ham, og han uddrev Aanderne med et Ord, og alle dem, der lede ilde, helbredte han; for at det skulde opfyldes, som blev talet ved Profeten Esajas, der siger[2]: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

Og da Jesus saa talrige Skarer omkring sig,[3] bød han at fare over til hin Side[4]. Og der kom en, en Skriftklog, og sagde til ham: Lærer, jeg vil følge dig, ihvor du gaar hen. Og Jesus siger til ham: Rævene have Huler, og Himlens Fugle Reder, men Menneskesønnen[5] har ikke det Sted, hvor han kan lægge sit Hoved[6]. Og en anden af Disciplene sagde til ham: Herre, tilsted mig først at gaa hen og begrave min

  1. ↑ Aften, da Hviledagen var omme; se Mk. 1, 32 Anm.
  2. ↑ Es. 53, 4. Profeten taler om, at Frelseren i sin Lidelse og Død skulde tage vore Synders Følger paa sig og fra os; men Mt. ser dette som opfyldt ved Jesu Helbredelser, fordi han ikke øvede dem for at vinde Magt og Herlighed til sig selv, men af Med-Lidelse med de elendige; han følte deres Nød som sin egen (jfr. Joh. 11, 33 ff.; Mt. 9, 36; Lk. 7, 13). Men dette hænger uadskillelig sammen med, at han havde taget Synden, som er Roden til al denne Nød, paa sig; og derfor kan han lige saa fuldt borttage Syndens Følger som Synden selv (jfr. 9. 5. 6).
  3. ↑ V. 18—22: Om at følge Jesus; smlg. Lk. 9, 57-62.
  4. ↑ Hin Side, af Søen, d. e. den østlige Side af Genesaret Sø.
  5. ↑ Ved Navnet Menneskesønnen, som, med Undtagelse af Ap. Gj. 7, 56, kun forekommer i Evangelierne i Jesu egen Mund, betegner han sig selv som Mennesket, det sande Menneske (i Datidens Hebraisk var "en Menneskesøn" det sædvanlige Ord for "et Mennesker). Men det bliver tillige en Betegnelse af Jesus som Messias, forsaavidt som denne er det eneste sande Menneske, det sande Gud-velbehagelige Menneske, og derfor Menneskeslægtens Repræsentant (maaske ogsaa med Hentydning til Spaadommen Dan. 7, 13). Dog forstod hverken Folket eller Disciplene dette saaledes endnu, og de kunde det ikke, fordi Messias aldrig i Forjættelserne kaldes "Menneskesønnen". Først sent fattede Disciplene, at Menneskesønnen er "Kristus, den levende Guds Søn" (se Mt. 16, 13. 16. 20); og Folket havde endog i Jesu allersidste Levetid kun en dæmrende Anelse derom (Joh. 12, 34).
  6. ↑ Du kan ikke vente dig nogen jordisk Fordel af at følge mig; thi jeg har intet Sted paa Jorden, som jeg kan kalde min Ejendom.
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/59&oldid=63603"