Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/60

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

40

Mattæos—Evangeliet, 8. Kap.

Fader. Men Jesus sagde til ham: følg mig, og lad de døde begrave deres egne døde[1].

Og da han gik om Bord, fulgte hans Disciple ham.[2] Og se der opkom et stort Uvejr paa Søen, saa at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov. Og de kom hen og vakte ham og sagde: Herre, frels! vi forgaa! Og han siger til dem: hvi ere I rædde, I lidettroende? Da rejste han sig op og truede Vindene og Søen; og det blev aldeles blikstille. Men Folkene[3] undrede sig og sagde: hvem er dog han[4], siden baade Vindene og Søen adlyde ham?

Og da han var kommen over paa hin Side[5] til Gadarenernes[6] Bygd, mødte der ham to besatte[7], som kom ud af

  1. ↑ Lad de aandelig døde begrave deres egne legemlig døde. Baade Faderen og den øvrige Slægt have altsaa væ1et aldeles ligegyldige for Guds Rige (jfr. 1 Kong. 19, 20).
  2. ↑ V. 23-27: Stormen paa Søen; smlg. Mk. 4, 35-41; Lk. 8, 22-25.
  3. ↑ De, der vare om Bord, Skibsfolkene og Disciplene.
  4. ↑ Ordret: hvor stammer han fra (hvad Landsmand er han)? De skimtede, at han var kommen fra Gud.
  5. ↑ V. 28-34: Helbredelse af to besatte hos Gadarenerne; smlg. Mk. 5 1-20; Lk. 8, 26-39, hvor Fortællingen er udførligere.
  6. ↑ Indbyggerne i Gadam, Hovedstaden i Peræa, omtr. 1+1⁄2 Mil Sydøst for Søen. Andre læse: 'Gergesenerne, af Gergesa, en lille By nær ved Østkysten af Søen.
  7. ↑ To besatte; Mk. og Lk. omtaler kun én, maaske fordi denne var den værste. Besatheden er en saadan Sjælstilstand, hvor Mennesket ikke er sig selv mægtig, men er baade sjælelig og legemlig voldtagen af en overmenneskelig Aandsmagt, en Uaand (Dæmon, en af Djævelens Engle), en "uren, ond Aand" (12, 43; Mk. 5, 2; Ap. Gj. 19, 12), eller af flere saadanne (og dermed tillige af Djævelen selv, se 12, 26 ff.; Lk. 13, 16). Den er altsaa altid en Sindssygdom (hvorfor det bruges enstydigt med at "være afsindig", Joh. 10, 20, ligesom den, af hvem den onde Aand er uddreven, betegnes som "fornuftig" (Mk. 5, 15), men den kan ogsaa fremtræde i en legemlig Sygdom (f. E. Lk. 13, 11). Mange paastaa, at disse Besættelser kun vare naturlige Sindssygdomme, som Datidens Overtro tilskrev onde Aander. Men i saa Fald vilde Jesus Kristus aldrig have saaledes forhandlet med de onde Aander, som f. E. i Fortællingen her, ej heller vilde han have særlig givet sine Disciple Magt til at uddrive Uaander (10, 8). Det er i sig selv ganske forstaaeligt, at "denne Verdens Fyrste" nu, da det gjaldt, om han kunde holde Verden under sin Magt, gjorde alt for at trælbinde Mennesker,
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/60&oldid=63604"