Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

42

Mattæos-Evangeliet, 9. Kap.

dig[1]. Og se, nogle af de Skriftkloge sagde ved sig selv: han bespotter! Og da Jesus saa deres Tanker, sagde han: hvorfor tænke I paa ondt i eders Hjærter? Hvad er da lettest, at sige: dine Synder forlades dig! eller at sige: staa op og gaa? Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt paa Jorden til at forlade Synder, da siger han til den værkbrudne: staa op og tag din Seng, og gaa til dit Hus[2]! Og han stod op og gik bort til sit Hus. Men da Skarerne saa dette, frygtede de[3], og de prisede Gud, som havde givet Menneskene saadan Magt.

Og idet Jesus gik videre derfra, saa han en Mand,[4] som hed Mattæos[5], sidde ved Toldboden, og han siger til ham: følg mig! Og han stod op og fulgte ham[6]. Og det skete, da han sad til Bords i Huset[7], se, da var der kommet mange Toldere og Syndere, som sad til Bords med Jesus og hans Disciple. Og da Farisæerne saa det, sagde de til hans Di-

  1. d. e. nu faar du Tilgivelse for dem. Saaledes læses der hos de ældste Vidner; de fleste yngre Haandskrifter læse: dine Syndere ere dig forladte, ɔ: du har Tilgivelse. Ligeledes i V. 5.
  2. At Gud i Himlen har Magt til at forlade Synder, tvivle I ikke om; men at Menneskesønnen har og udøver denne guddommelige Magt paa Jorden, saa han ikke alene forkynder, men ogsaa giver Syndsforladelse, det skulle Ivide af, hvad I nu se, at jeg mægter det, hvortil der hører den samme Guddomsmagt, at byde den syge staa op og gaa. (Herved skulde de ledes til at forstaa, hvem "Menneskesønnen" var).
  3. Denne Aabenbarelse af Guds Magt indgød dem Frygt, baade for sig selv og for Guds Magt; thi nu kunde de ikke længer skjule deres Synder for sig eller indbilde sig, at Gud ikke kunde se og ramme dem. — Istf. frygtede de læse andre: undrede de sig.
  4. V. 9-13: Kaldelse af Mattæus; smlg. Mk. 2, 14-17; Lk. 5, 27-32.
  5. Mattæos var hans Tilnavn, maaske givet ham af Jesus (det betyder: "Herrens Gave"); hans egentlige Navn var Levi, hvilket læses hos Mk. og Lk.
  6. Der kan ikke være Tvivl om, at Mattæos alt i længere Tid havde lyttet til Jesu Ord, rimeligvis lige fra Begyndelsen af Jesu offentlige Fremtræden (jfr. Joh. 15, 27; Ap. Gj. 1, 21 f.); men først nu blev han kaldet til stadig at følge Jesus som hans Discipel.
  7. I Huset, hos Mattæos, som havde gjort et stort Gjæstebud for Jesus (se Lk. 5, 29); af Beskedenhed omtaler han ikke selv dette.