47
Mattæos-Evangeliet, 10. Kap.
Hus. Og paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriget er kommet nær[1]. Helbreder syge, Opvækker døde, renser spedalske, uddriver Uaander; for intet have I faaet det, giver det for intet. Skaffer[2] eder ikke Guld eller Sølv eller Kobber i eders Bælter, ikke Randsel til Rejsen, ej heller to Kjortler, eller Sko eller Stav[3]; thi Arbejderen er sin Føde værd. Men i hvilken By eller Landsby I komme ind, skulle I udspørge, hvem der er værdig[4] i den; og bliver der, indtil I drage bort. Og naar I komme ind i Huset, da hilser det. Og dersom Huset er værdigt, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er værdigt, da vende eders Fred tilbage til eder[5]. Og dersom man ikke modtager eder, ej heller hører eders Ord, da gaar ud af samme Hus eller By, og ryster Støvet af eders Fødder[6]. Sandelig siger jeg eder, det skal være taaleligere for Sodomas og Gomorras Land paa Doms—Dagen end for den By[7][8].
- ↑ Jfr. 3, 2; 4, 17. Med dette Budskab skulde de føre Mennesker til Jesus.
- ↑ V. 9. 10: I skulle ikke udruste eder til Rejsen, men give eder paa Vejen, som I staa og gaa, uden at frygte for at komme til at mangle noget. Dette gjælder i sin fulde Udstrækning kun for Jesu Sendebud, medens han var hos dem paa Jorden; se Lk. 22, 35 ff.
- ↑ Kjortler, ɔ: Underkjortler, se 5, 40. "Fine Folk" plejede at bruge to Kjortler (se Mk. 14, 63); men her menes snarere Klæder at skifte med.
- ↑ Værdig til, at I blive (ɔ: tage Herberg) hos ham, fordi han er skikket og villig til at modtage "eders Fred" (V. 13), ɔ: modtagelig for den og for Evangeliet, som I bringe.
- ↑ Hilsenen lød: "Fred med eder!" Naar den bringes i Jesu Ærende. skal den aldrig være frugtesløs. Bliver den det end for dem, den var tilønsket, saa skal den ikke blive det for eder selv, men eders egen Fred skal blive rigere derved.
- ↑ Til Vidnesbyrd om, at I ikke ville have mindste Lod eller Del med dem (hvoraf de da ogsaa kunne se, at I ikke have søgt eders egen Fordel ved at gaa til dem).
- ↑ Se 11, 22 Anm.
- ↑ V. 16-42: Disciplenes Vilkaar i den fjærnere Fremtid. Denne deres første Udsendelse var jo kun en Beredelse til deres egentlige Apostelgjerning efter Pinsedagen. — De skulle møde Trængsel og Fjendskab blandt Mennesker (V. 16-25); men de skulle dog ikke frygte, thi Gud vil vaage over dem, ej heller maa de af Frygt holde Bekjendelsen tilbage
