Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/69

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

49

Mattæos-Evangeliet, 10. Kap.

det er nok for Disciplen, at han vorder som sin Lærer, og Tjeneren som sin Herre. Have de givet Husbonden Øgenavnet Beelsebul[1], hvor meget snarere da hans Husfolk! Frygter altsaa[2] ikke for dem; thi intet er tilhyllet, som jo skal afhylles, og intet er lønligt, som jo skal blive vitterligt. Hvad jeg siger eder i Mørket, skulle I sige i Lyset, og hvad I høre hvisket i Øret[3], skulle I udraabe paa Tagene. Og frygter ikke for dem, der slaa Legemet ihjel, men ikke kunne ihjelslaa Sjælen; men frygter snarere ham, som kan ødelægge baade Sjæl og Legeme i Helvede[4]. Sælges ikke to Spurve for en Skilling? og ikke én af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie; men paa eder ere endog Haarene paa eders Hoved talte tilhobe. Saa frygter da ikke; I ere mere

    ninger (se Lk. 6. 40; Joh. 13, 16); her, ligesom Joh. 15, 20, er det talt til deres Styrkelse og Trøst: I kunne ikke vente eder bedre Kaar end jeg; men det maa være eder nok at vorde som jeg, ɔ: at det gaar eder som mig her paa Jorden (saa kunne I ogsaa haabe at dele mine Kaar i Herligheden, Rom. 8, 17).

  1. Se 9, 34; 12, 24. Beelsebul var egentlig Navnet paa en Filister-Afgud, men brugtes af Jøderne som Navn paa Djævelen.
  2. Altsaa, ɔ: ligesaa lidt som jeg frygter for dem. Tankegangen i V. 26-33 (smlg. Lk. 12, 2-9) er: lad ikke Frygt for dem, der forfølge eder for min Skyld, lukke eders Mund; thi al Sandhed kommer en Gang for Dagen (V. 26); saaledes og Evangeliets Sandhed. som jeg har betroet eder, for at I skulle bringe den for Dagen, forkynde den (V. 27); og I kunne gjøre dette uden Frygt for nogen Fjendemagt, i Tro paa eders himmelske Fader (V. 28-31); men derfor er det, at I saaledes vedkjende eder mig, ogsaa Betingelsen for, at jeg skal vedkjende mig eder (V. 32. 33).
  3. d. e. Himmerigets Hemmeligheder, som Jesus dels selv (13, 11), dels ved sin Aand (Joh. 16, 13) forkynder dem.
  4. Dette forklares sædvanlig om Gud; jfr. Jak. 4, 12. Snarere er det dog at forstaa om Djævelen, "som har Dødens Vælde" (Hebr. 2, 14). Tankegangen i V. 28-31 bliver da: frygter ikke for fjendske Mennesker, men snarere for at falde i Sjælefjendens Vold, som kan føre eders hele Person i evig Undergang (dersom I af Menneskefrygt skikke eder lige med Verden). Men da eders Fader, som kjender og styrer alt, endog det mindste, vaager over eder, skulle I ikke frygte for nogen Fjende, naar I gaa mit Ærende.