Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/70

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

50

Mattæos-Evangeliet, 10. Kap.

værd end mange Spurve[1]. Hver den som altsaa vedkjender sig mig overfor Mennesker, ham vil ogsaa jeg vedkjende mig overfor min Fader, som er i Himlene[2]; men hvo som helst der fornegter mig overfor Mennesker, ham vil ogsaa jeg fornegte overfor min Fader, som er i Himlene. Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden[3]; jeg er ikke kommen at bringe Fred, men Sværd. Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem Mand og hans Fader, mellem Datter og hendes Moder, mellem Sønnekone og hendes Svigermoder, og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender[4]. Den som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd; og den som ikke tager sit Kors[5] og følger efter mig, er mig ikke værd. Den som finder sin Sjæl, skal miste den, og den som mister sin Sjæl for min Skyld, skal finde den[6]. Den som modtager

  1. Jfr. 6, 26.
  2. Vedkjende mig ham, ikke alene paa Dommens Dag, men først og fremmest her i Live, ved at være hans Talsmand hos Faderen (1 Joh. 2, 1), ligesom I skulle være mine Talsmænd overfor Mennesker.
  3. Kristus er Fredsfyrsten, som vil bringe Fred i alle deres Hjærter, som tro paa ham (Joh. 14, 27; 16, 33), og Endemaalet for hans Komme er at bringe evig Fred (jfr. Lk. 2, 14); men her paa Jorden gaar Vejen til Freden gjennem Strid og Splittelse, idet Evangeliet bringer Skilsmisse endog i de aller nærmeste Forhold, mellem dem, der ville frelses, og dem, der ikke ville (V. 35-36); og her maa Kristi Tjenere være rede til at bryde endog Blodets Baand (V. 37), følge Kristus under Korset (V. 38), og fornegte sig selv (V. 39).
  4. Smlg. Mika 7, 6; Lk. 12, 51 ff.
  5. Korset (jfr. 16, 24; Lk. 14, 27 o. a.) er den Lidelse, indvortes eller udvortes, som lægges os paa for Kristi Skyld, og som det derfor staar i vor egen Magt enten at tage eller at slippe for, nemlig om vi fornegte Kristus. Billedet er hentet fra Korsfæstelsen, en Dødsstraf, som af Romerne egentlig brugtes mod oprørske Trælle, men som ogsaa hyppig brugtes mod de undertvungne Folk, og ved hvilken den dødsdømte selv maatte bære sit Kors til Retterstedet (se Joh. 19, 17).
  6. Sin Sjæl, ɔ: sit Selv. For at finde sin Sjæl, ɔ: vinde sit sande Selv, blive en virkelig fri Personlighed, maa man for Kristi Skyld give Slip paa sit Selv, alt det selviske (jfr. 16, 25; Lk. 14, 26; Joh. 12, 25). Man kunde ogsaa her forklare Sjæl=Liv, ɔ: vi maa være rede til at