Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/84

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

64

Mattæos-Evangeliet, 13. Kap.

det er eder givet[1] at kjende Himmerigets Hemmeligheder; men dem er det ikke givet. Thi hvo som har, ham skal der gives, saa han skal faa Overflod; men hvo som ikke har, barn skal endog det, han har, fratages[2]. Derfor taler jeg i Lignelser til dem, fordi de, skjønt seende, ikke se, og hørende ikke høre, ej heller forstaa. Og paa dem Opfyldes Esajas's Profeti[3], som siger: "I skulle høre og høre, og ikke forstaa, og I skulle se og se, og ikke indse. Thi dette Folks Hjærte er blevet sløvt, og med Ørerne høre de tungt, og deres Øjne have de lukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørerne og forstaa med Hjærtet og vende om, saa jeg kunde helbrede dem". Men salige ere eders Øjne, fordi de se, og eders Øren, fordi de høre. Thi sandelig siger jeg eder, mange Profeter og retfærdige attraaede at se

    Jesu Ord, som om han talte i Lignelser for at skjule Guds Rige for Folket; nej det var tværtimod, for at de skulde faa Øret op derfor (se V. 35; Mk. 4, 33), og fordi de vare saa aandelig blinde og døve (V. 13), at Lignelsen var den eneste Skikkelse, hvori Forkyndelsen om Guds Rige var dem tilgængelig. Men Jesus forudsiger, at Virkningen af denne Forkyndelse vilde blive, at alt blev dem frataget, og at de bleve helt blinde og forhærdede (V. 14 ff.), altsaa at de derved modnedes til den i 12, 39-45 forudsagte Dom. Mennesket maa og kan nemlig ikke blive staaende i det uafgjorte, men maa komme til et Enten—Eller, med et bestemt Ja eller Nej til Guds Naadevilje; dertil skal Evangeliet føre Mennesker, og derfor maa det forkyndes for dem i en saadan Skikkelse, at de kunne modtage det, saa de ere uden Undskyldning. Men deraf følger, at skjønt Gud vil, at alle skulle frelses, bliver Frelsesbudskabet dog forkyndt til Fald og Forhærdelse for dem, der ringeagte og forskyde det (jfr. 1 Ped. 2, 8).

  1. Det var dem givet af Gud derved, at de havde modtaget "Lyset", som var kommet til Verden i Jesus Kristus (jfr. Lk. 11, 33 ff.).
  2. Jfr. 25, 29. Dette har sin Sandhed baade om de aandelige og de timelige Goder. Her er det sagt om Modtageligheden for Guds Rige: den, som har denne, vil ved at bruge den blive skikket til at modtage stedse rigere Lys og Naade; den, som ikke har den, Villigheden til at modtage, skal miste endog Evnen dertil.
  3. Es. 6, 9-10. Her tales om, at Profeten ved sin Forkyndelse af Frelsen ved Messias skulde føre det gjenstridige og vantro Folk i Forhærdelse. Men denne Forhærdelse kommer til sin fulde Modenhed ved Messias's egen Forkyndelse (jfr. Joh. 12, 40; Ap. Gj. 28, 26 ff.).