Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/86

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

66

Mattæos-Evangeliet, 13. Kap.

Fjende og saaede Ugræs[1] iblandt Hveden og gik bort. Men da Sæden voksede til og satte Aks, da kom ogsaa Ugræsset til Syne. Og Husbondens Tjenere kom hen og sagde til ham: Herre, var det ikke god Sæd, du saaede i din Mark: hvor har den da Ugræs fra? Men han sagde til dem: det har et fjendsk Menneske gjort. Og Tjenerne sige til ham: vil du da, at vi skulle gaa hen og sanke det af? Men han siger: nej, for at I ikke, naar I sanke Ugræsset, skulle rykke Hveden op tillige med det[2]. Lader begge Dele vokse sammen indtil Høsten; saa vil jeg i Høstens Tid sige til Høstfolkene: sanker først Ugræsset sammen og binder det i Knipper for at opbrænde det, men samler Hveden i min Lade.

En anden Lignelse fremsatte han for dem og sagde:[3] Himmeriget ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Mark. Dette er vel mindre end alle Sædarterne, men naar det er vokset til, er det større end Urterne og bliver et Træ[4], saa at Himlens Fugle komme og bo i dets Grene.

En anden Lignelse talede han til dem:[5] Himmeriget ligner

  1. Ordet i Grundsproget betyder ikke "Klinte", men en giftig Græsart ("Svingel-Rajgræs"), der i Østerland jævnlig vokser som Ukrudt i Sæden og ikke kan skjelnes fra denne, førend den gaar i Frø.
  2. Ugræsset og Hveden have Rod i den samme Jordbund (det naturlige Menneskehjærte), derfor kan det ene ikke rykkes op uden Fare for, at det andet rives op med. — Man maa ikke mene, at man ved udvortes Tvangsmidler kan tilvejebringe en ren Menighed her paa Jorden; alle Forsøg derpaa ville føre til, at mange blive udelukkede, som ikke burde være det (kun Ordets aandelige Vaaben maa bruges mod Guds Riges Fjender).
  3. V. 31-32: Sennepskornet; smlg. Mk. 4, 30-32; Lk. 13, 18-19. Medens et Verdensrige kan oprettes saa at sige med ét Slag i sin fulde Storhed og Styrke (men derefter er at vente, at dets Storhed daler, indtil det synker i Grus), saa udvikler Himmeriget sig lidt efter lidt fra den mindste Begyndelse, hvori dog Spire-kraften fra Gud bor, til at blive det største.
  4. Sennepsplanten bliver i Østerland jævnlig 4-6 Alen høj.
  5. V. 33: Surdejen; smlg. Lk. 13, 20. 21. Lignelsen om Sennepskornet skildrede Guds Riges Udvikling udadtil; Surdejen afbilder, hvorledes Guds Rige begynder "indeni Mennesket" (Lk. 17, 21) og skal som en indvortes, usynlig, men dog kjendelig Magt gjennemtrænge hele Menneskelivet (nærmest vel det enkelte Menneskes Liv, dog ogsaa om Guds Riges Indvirkning paa Menneskeheden i det hele).