Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/87

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

67

Mattæos-Evangeliet, 13. Kap.

en Surdej, som en Kvinde tog og lagde i tre Maal Mel[1], indtil det blev syret altsammen.

Alt dette talede Jesus i Lignelser til Skarerne,[2] og uden Lignelse talede han intet til dem[3], for at det skulde opfyldes, som blev talet ved Profeten[4], der siger: "Jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil lade fremvælde, hvad der har været skjult fra Verdens Grundlæggelse."

Da forlod han Skarerne og gik ind i Huset.[5] Og hans Disciple kom til ham og sagde: forklar os den Lignelse om Ugræsset paa Marken. Og han svarede og sagde: Den, som saar den gode Sæd, er Menneskesønnen; og Marken er Verden[6]; og den gode Sæd, det er Rigets Børn[7] og Ugræsset er den Ondes Børn[8], og Fjenden, som saaede det, er Djævelen; og Høsten er Tidens Fuldendelse[9], og Høstfolkene

  1. Det her nævnte Maal er en Tredjedel af en "Efa" (der omtr. er = en Skjæppe), altsaa omtrent et Fjerdingkar. En Efa Mel plejede at bruges til en almindelig Bægt; se 1 Mos. 18, 6; Domm. 6, 19 o. a.
  2. V. 34-35: Betydningen af Jesu Lignelses-Tale.
  3. Ikke saaledes at forstaa, at Jesus kun talte Lignelser, men: i al sin Tale til Folket om Himmeriget brugte han Lignelser.
  4. Slm. 78, 2. Forfatteren, Asaf, fremstiller i denne Salme Fortidens Historie som et Spejl for sin Samtid, for at de deraf skulde kjende Guds Raad og Vilje med dem selv. Men denne Læremaade opfyldes, faar sin fulde Virkeliggjørelse, idet Jesus bruger den udvortes Virkelighed, som Folket kjendte, som et Spejl, hvori de skulde se og kjende Guds Riges hidtil skjulte Væsen (Rom. 16, 25; Kol. 1, 26).
  5. V. 36-43: Forklaring af Lignelsen om Ugræsset blandt Hveden.
  6. d. e. den syndige, verdslige Menneskeslægt; jfr. 5, 14; Joh. 3, 16. 17 o. a.
  7. Her tales ikke (som i V. 19) om Sæden. der nedlægges i Jorden, men om den "Sæd", som har udviklet sig deraf. Hvor "Ordet høres og forstaas", udvikler der sig deraf et troende, "retfærdigt" Guds Barn.
  8. Den Ondes Børn ere saadanne, som leve i "Djævelens Gjerninger" (1 Joh. 3, 8), og i hvem der derfor raader det samme Fjendskab, som i ham, imod Guds Rige og "Kristi Kors". Dette Fjendskab kan fremtræde baade i Liv (Fil. 3, 18) og i Lære (Ap. Gj. 20, 29; 1 Joh. 2, 18 f.); men det ligner Ugræsset i Lignelsen dels deri, at ligesom dette blev saaet efter Hveden, saaledes kan Fjendskabet mod Guds Rige ikke opkomme, førend Guds Rige har fundet Indgang i Hjærterne, dels deri, at det først kan kjendes efterhaanden, som det modnes og sætter Frugt.
  9. Ordret: Tidsoldens Fuldendelse, ɔ: det Tidspunkt, da alle de Kræf-