Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/88

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

68

Mattæos-Evangeliet, 13. Kap.

ere Engle. Ligesom altsaa Ugræsset sankes og opbrændes med Ild, saaledes skal det gaa ved denne Tidsolds Fuldendelse: Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke udaf hans Rige alle Forargelserne[1] og dem, som gjøre Uret, og kaste dem i Ild-Ovnen; dèr skal være Graad og Tænders Gnidsel. Da skulle de retfærdige straale som Solen[2] i deres Faders Rige. Hvo som har Øren, han høre!

Himmeriget ligner en Skat, der laa skjult i en Mark;[3] en Mand fandt den og skjulte den, og af Glæde derover[4] gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og kjøbte den Mark. Atter ligner Himmeriget en Handelsmand, som søgte efter ægte Perler[5]; og da han fandt en eneste meget

    er, der ere i Virksomhed i "denne Tidsold" (se 12, 32 Anm.), baade de onde og de gode, have naaet deres fulde Udvikling og Vækst. Den sædvanlige Oversættelse: "Verdens Ende" (ɔ: alt det synliges Undergang) er unøjagtig.

  1. d. e. dem, som ved deres Levned og Tale give "Forargelse", lægge Stød for de ubefæstede (18, 6 ff.). De skulle sankes udaf hans Rige; thi indtil Dommen ere de udvortes blandede med Rigets Børn.
  2. Jfr. 17, 2; Fil. 3, 21. Da skal der slet intet "Mørke" (Synd) være i dem, men den Lighed med Gud, som de vare skabte til, skal være fuldkommen, fordi Gud skal være alt i alle (1 Kor. 15, 28; 1 Joh. 3, 2).
  3. V. 44-46: Skatten og Perlen. Disse to Lignelser høre nøje sammen. Baade Skatten og Perlen betegner Himmerigets Rigdom, Guds Naade i Kristus, som noget saa dyrebart, at Mennesket maa slippe alt sit eget (Fil. 3, 8) for at faa det i Eje. Men Forskjellen er, at Skatten findes uden Søgen, som ved et Tilfælde, Perlen derimod som Frugt af en lang Søgen. Herved betegnes maaske de forskjellige Veje, ad hvilke Mennesket finder (faar Øje for) Guds Naades Rigdom. Den tilbydes alle ved Evangeliet; men en faar Øje derfor uden Arbejde, en anden først efter en lang Kamp og Søgen. Snarere maa dog de to Lignelser tages under ét, saaledes at medens det paa den ene Side er Guds Aands Værk, at Mennesket faar Øje for hans Naade (Skatten), maa der paa den anden Side være en Trang, en Længsel, en Søgen (jfr. 5. 3. 6) hos den, der skal faa den i Eje (Perlen).
  4. Det er Glæden over Guds Naade, der skal bringe os til at slippe alt vort eget (jfr. Lk. 5, 11); derfor har ogsaa Gud alene Æren derfor.
  5. d. e. Lys, Sandhed, Retfærdighed, og hvad der er godt for Guds Aasyn (jfr. Joh. 7, 17).