Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/91

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

71

Mattæos-Evangeliet, 14. Kap.

slaa ham ihjel, men frygtede for Mængden, fordi de holdt ham for en Profet. Men da Herodes holdt sin Fødselsdag. dansede Herodias's Datter[1] for Selskabet, og hun behagede Herodes, hvorfor han med Ed lovede at give hende, hvad som helst hun begjærede. Men hun siger, tilskyndet af sin Moder: giv mig Johannes Døbers Hoved her paa et Fad. Og Kongen blev bedrøvet, men for sine Eders og for Gjæsternes Skyld bød han, at det skulde gives hende. Og han sendte Bud og halshuggede Johannes i Fængslet; og hans Hoved blev bragt paa et Fad og givet til Pigen, og hun bragte det til sin Moder. Og hans Disciple kom og hentede Legemet og jordede det; og de kom og fortalte det til Jesus.

Men da Jesus hørte det[2][3], drog han sig bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides. Og da Skarerne hørte det, fulgte de ham over Land fra Byerne. Og da han kom i Land, saa han en stor Skare; og han ynkedes inderlig over dem og helbredte deres syge. Men da det var blevet Aften[4], kom hans Disciple til ham og sagde: Stedet er øde, og Tiden[5] er allerede forløben; lad Skarerne fare, for at de kunne gaa hen i Landsbyerne og kjøbe sig Mad. Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaa bort; giver I dem at spise. Men de sige til ham: vi have ikke her uden fem Brød og to Fiske. Og han sagde: bringer mig dem hid. Og han bød Skarerne sætte sig ned i Græsset, tog de fem Brød og de to Fiske, saa op til Himlen og velsignede; og han brød Brødene og gav dem til Disciplene, og Disciplene til Skarerne. Og de spiste alle og bleve mætte, og de opsamlede, hvad der var tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde. Men de,

  1. Herodias's Datterøø (Salome), af hendes første Ægteskab med Filip.
  2. V. 13-23: Jesus bespiser 5000 Mænd; smlg. Mk. 6, 30-46; Lk. 9, 10-17; Joh. 6, 1-15. (Se Anm. til Mk.).
  3. Hørte det, at Rygtet om ham var kommet Herodes for Øre, V. 1-2 (V. 3-12 er et historisk Indskud). Jesus vilde ikke spilde sin Tid med at tilfredsstille Herodes's tomme Nyfigenhed.
  4. Hermed menes "den første Aften" fra Kl. 3 af, naar Solen kjendelig var ved at hælde; i V. 23 tales om "den anden Aften", efter Solens Nedgang.
  5. d. e. Dagens Tid (til at arbejde).